skandinavian_Artister > Thomas Dybdahl

Thomas Dybdahl
Thomas Dybdahl debuterede tilbage i 2002 med albummet 'That Great October Sound', som var første del af en albumtriologi, og i 2003 modtog han den norske Spellemansprisen (Norges svar på Grammy) for sit arbejde.
Den norske singer/songwriter har udgivet fem albums og har i Danmark etableret sig som et efterspurgt koncertnavn med en stadig voksende fanskare.
I efteråret 2010 drager Thomas Dybdahl på en større Danmarksturné med sit nyeste album, Waiting For That One Clear Moment, hvor han gæster otte byer.
Aktuelle koncerter
Thomas Dybdahl
06/08-2010
København, Tivoli
23/09-2010
Aalborg, Skråen
24/09-2010
Frederiksværk, Gjethuset
25/09-2010
Roskilde, Gimle
26/09-2010
København, Bremen
27/09-2010
Odense, Magasinet
29/09-2010
Århus, Voxhall
01/10-2010
Køge, Tapperiet
02/10-2010
Herning, Fermaten
Luk
Thomas Dybdahl
Den fløjsbløde norske artist med de eftertænksomme sange gæstede Koncerthuset i september og gav den eneste koncert i Danmark i år. Og tilmed med DRs UnderholdningsOrkestret.
Hvis der manglede en artist i rækken af unikke navne der har fået budet at spille koncert med DR UnderholdningsOrkestret, er det Thomas Dybdahl.
Han er en af Nordens bedste sangskrivere og en artist, der samtidig formår at levere sin kunst med en stemme, der har givet ham en fortjent plads i danske musikelskeres hjerter.
Selv siger Thomas Dybdahl om sin musik:
’Jeg har egentlig bare en drøm om at lave noget fantastisk. En lyst til at skabe noget, som er alle ting; som er smukt, som er kraftfuldt, som er simpelt.’
- Et musikalsk samarbejde med DR UnderholdningsOrkestret har alle muligheder for at opfylde netop denne musikalske ambition til fulde. Der venter således publikum en fantastisk musikalsk aften - en 'don't miss'-oplevelse af de helt store.
Thomas Dybdahl er efterhånden et velkendt navn i Danmark. Når han i de senere år har givet koncerter i Danmark har det været for udsolgte huse, og han har igennem sin pladekontrakt med Copenhagen Records fået hul igennem til de danske pladekøbere med success. Koncerten bliver således en kærkommen lejlighed til at opleve Thomas Dybdal i forbindelse med udgivelsen af opsamlingsalbummet 'Samlingen', der udkommer 31. august.
Thomas Dybdahl har også tidligere optrådt i flere DR sammenhænge. I 2005 begavede han en P3 session med sine melankolske tekster og bløde stemme, og ’Sange fra 1. sal’-serien på DR2 blev positivt præget af hans fortolkning af Tim Buckley klassikeren ’Song To The Siren’.

Thomas Dybdahl 
DR UnderholdningsOrkestret
Mandag 14. september 
Koncerthuset, Koncertsalen
Billetsalget starter mandag 6. juli kl. 10 på Billetnet og dr.dk/koncerthuset

Juli 2009
Thomas Dybdahl klar med sit fjerde album.

Efter at have afsluttet sin imponerende oktobertrilogi, der oven i købet var et debut udspil, er den norske sanger og sangskriver Thomas Dybdahl nu klar med opfølgeren til det meget roste projekt. Albummet ”Science” udkommer i Danmark 25. september.
Juni 2009

Musikken er stadig yderst original og vanvittig medrivende og viser i høj grad et overbevisende talent både sangskrivnings- og vokalmæssigt.

Den visuelle del af udgivelsen er denne gang sat i hænderne på to verdensberømte franskmænd; fotografen Jean-Babtiste Mondino og designerguruen Philip Starck. Parret har sammen udarbejdet artworket efter at Starck selv havde henvendt sig til Thomas – et ønske Thomas var mere end begejstret for at imødekomme!

Kontakten til det franske holdes ikke kun ved det visuelle, da albummet denne gang udover Norge og Danmark også udgives i Frankrig, Holland, Belgien, Tyskland, USA og Canada.

Første singleudspil ”Be a part” er pt. på vej til landets radiostationer med dertil hørende video.

Thomas Dybdahl vil desuden glæde os alle med sin fantastiske liveoptræden, når han senere på efteråret gæster Danmark med sit band. Følgende datoer er fastlagt:
Torsdag d. 2. november i Århus
Fredag d. 3. november i Odense
Lørdag d. 4. november i København
Søndag d. 5. november i Aalborg


September 2006


“His ‘One Day You’ll Dance For Me, New York City’ is great, really delicate, almost transparently so”
Elvis Costello om Thomas Dybdahl i et interview med magasinet Mojo

Efter at have afsluttet sin imponerende oktobertrilogi, der oven i købet var et debut udspil, er den norske sanger og sangskriver Thomas Dybdahl nu klar med opfølgeren til det meget roste projekt. Albummet ”Science”, der er Thomas Dybdahls fjerde soloalbum, udkommer i Danmark 25. september.

Som titlen på albummet antyder, har Thomas Dybdahl denne gang ladet sig inspirere af videnskaben, uden at musikken dog er blevet statisk og formel af det – heldigvis!

Arbejdsprocessen har også været anderledes end vanligt for den 26-årige sanger og sangskriver, der denne gang har valgt at tage udgangspunkt i detaljerne og så bygge sangene op omkring dem, for til sidst at lægge vokalen på. Dermed får vokalen en helt anden plads i sangene, uden at der dog er gået på kompromis med den særegne Dybdahl’ske lyd. Det er stadig de gode, medrivende melodier, de poetiske og hjertegribende tekster og Dybdahls fantastiske stemme, der er i højsædet på “Science”.

Og det er netop denne særlige kombination, der har begejstret både anmeldere og publikum gennem hele Thomas Dybdahls karriere. Hans plader har solgt både guld og platin i Norge, og roserne er regnet ned over den talentfulde nordmand, ikke mindst herhjemme, hvor hans forrige album, “One Day You’ll Dance For Me, New York City” blev modtaget med ord som “Skrøbelige, sensible og sært transparente sange, der alligevel æder sig ind i sjælen på én” og “... et forførende bekendtskab, der vil betage mennesker i Stavanger, New York og København – hvad enten det er oktober, januar eller juli.”

Thomas Dybdahl, der til daglig holder til i fødebyen Stavanger, har altid hentet inspiration til sin musik i udlandet – særligt New York, som han også har valgt at hylde i titlen på sit forrige album – og de udenlandske pladekøbere får lejlighed til at stifte bekendtskab med “Science”, når albummet udgives i Frankrig, Holland, Belgien, Tyskland, USA og Canada.

Thomas Dybdahls musikalske karriere begyndte så småt at tage fart, da han som 12-årig fik en guitar, og så fik den ellers ikke for lidt med at efterligne Prince’s “Purple Rain” og Metallicas “Black Album”. I gymnasiet spillede Thomas Dybdahl i acidjazz-gruppen Quadrophonics, som opnåede en del succes i Norge, til trods for den noget smalle genre. Sidenhen spillede han med mange forskellige bands, og i 2002, 23 år gammel, sprang han så endelig ud som soloartist med debutalbummet “...that Great October Sound”.

Selv om Dybdahls musikalske CV er utrolig imponerende for en så ung kunstner, så finder han alligevel tid til andre projekter. Han spiller og synger for eksempel i det guldvindende norske band, The National Bank, og han har skrevet sange til andre kunstnere, blandt andre landskvinden Maria Mena. Og så skrev han musik til Pernille Fischer Christensens anmelderroste film “En Soap”, som havde biografpremiere herhjemme tidligere på året.

Den visuelle del af “Science” er denne gang sat i hænderne på to verdensberømte franskmænd; fotografen Jean-Babtiste Mondino og designerguruen Philip Starck. Parret har sammen udarbejdet artworket efter at Starck selv havde henvendt sig til Thomas – et ønske Thomas var mere end begejstret for at imødekomme.

DISKOGRAFI
2002 “...that Great October Sound”
2003 “Stray Dogs”
2004 “One Day You’ll Dance For Me, New York City”
2005 “The New York Trilogy”
(alle ovennævnte samlet i et bokssæt)
2006 “Science”

Trackliste
1. Something Real (3:59)
2. How It Feels (3:07)
3. Still My Body Aches (3:49)
4. No One Would Ever Know (3:32)
5. Dice (1:57)
6. Always (4:29)
7. U (4:14)
8. This Year (4:20)
9. Maury The Pawn (3:51)
10. Outro (3:36)
11. B A Part (3:24)


September 2006




Biografi


”Jeg har egentlig bare en drøm om at lave noget fantastisk. En lyst til at skabe noget, som er alle ting; som er smukt, som er kraftfuldt, som er simpelt.” Indtil videre er den 25-årige norske sanger og sangskriver, Thomas Dybdahl, allerede godt på vej til at realisere denne kunstneriske plan.

Siden debuten for bare to år siden har han ikke alene indkasseret alle de norske musikpriser, som er værd at samle på. Han har også modtaget guldplader for salget af sine to første albums.

Nu er han så klar med sit tredje soloudspil, det enestående smukke ”One Day You’ll Dance For Me, New York City”, som er sidste del af en oktober-trilogi, som blev indledt med ”...that great October sound” (2002), og opfulgt af ”Stray Dogs” (2003). Alle tre albums kan stå for sig selv, samtidig med de udgør en helhed med en gennemgående melankolsk, eftertænksom stemning af efterår, som spænder fra det underspillede og vemodige til det storladne og følsomme. Oprindeligt var det meningen, at det kun var debutalbummet, der skulle have titel, farve og stemning som selvsamme måned. Men efterhånden som arbejdet skred frem, måtte Dybdahl erkende, at den stemning han forsøgte at få frem, havde potentiale, som strakte sig til to ekstra plader. Oktober-trilogien skal derfor mere opfattes som en udforskning af en stemning end som en måned, eftersom det nye album udkommer i Danmark – i januar.
”One Day You’ll Dance For Me, New York City” henviser til den by, som har dannet baggrund for Dybdahls trilogi. Siden han begyndte arbejdet med sin solodebut, har han gjort det til en tradition én gang om året at drage i selvvalgt eksil i New York. Han tager aldrig tomhændet afsted. Kufferten er altid fuld af skitser og udkast til, hvordan pladen skal være. Det er ikke fordi hans musik eller tekster bliver anderledes af at finde deres endelige form i New York. Den kunstneriske proces forekommer bare lettere, når han ikke skal tænke på at vaske tøj, betale regninger og tage telefonen, som han skal hjemme i lejligheden i Stavanger.

”Det er jo en kliché, det dér med at rejse ud i verden for at finde inspiration, men der findes jo en sandhed i alle klicheer”, som Thomas Dybdahl selv siger. ”Første gang jeg tog alene til New York i oktober 2001, oplevede jeg den kunstnerkliché, at jeg blev fuldstændig overvældet af byen. Jeg blev slået helt ud og kunne pludselig skrive med nuancer, som jeg aldrig tidligere havde været i stand til at udtrykke. Så nu gør jeg det, som alle, der er afhængige af kreativiteten gør. Jeg bliver ved med at vende tilbage til samme kilde for at hente mere. Det vigtigste af alt er at have noget at skrive om og at have lysten til at skrive. Så jeg tror, at lige så længe det fungerer for mig, bliver jeg ved med at rejse tilbage til New York.”

Hvor ”...that great October sound” havde en tone af folk, americana og jazz, var ”Stray Dog” ”tilbageholdt pompøs”, som Dybdahl selv udtrykker det. ”One Day You’ll Dance For Me, New York City” er et forsøg på at skabe ”en implosiv kraft i stedet for en eksplosiv; prøve at finde den kraft, der ligger i at holde igen.” Det er blevet til et album med ni sange om kærlighed, ambitioner og uforløste drømme. Eller for sige det med Dybdahls egne ord ”et musikalsk ambitiøst album om at være uambititiøs. Om at være bevidst om faren ved at miste sig selv i jagten på drømmen, der ofte viser sig at være bedre og mere interessant end virkeligheden.”

Thomas Dybdahl, der lader sig inspirere af så forskellige navne som Serge Gainsbourg, Bob Dylan, Neil Young, Bruce Springsteen og Gilian Welch, tager altid udgangspunkt i en enkel sang, som efterfølgende kommer til at sætte tonen for stemningen og tematikken for resten af albummet. På den første plade var det ”From Grace”, der satte det hele i gang. På den anden var det ”Cecilia”, og denne gang har det været titelnummeret ”One Day You’ll Dance For Me, New York City.” Udover det er en enkel sang, som danner grundlag for de følgende, sætter han sig også altid en anden opgave: Når en sang første gang har fundet sin form, ”låser” han den. Han må med andre ord ikke senere i processen gå ind og pille ved en sang. Sange tager som regel skade af at blive ”produceret ihjel” og dermed mister de deres oprindelige ”friskhed.”

Thomas Dybdahl trives bedst med at være herre i eget musikalske univers, og først involvere andre musikere i sit arbejde, når han vender hjem til Stavanger for at indspille plader. Inden han blev solist, spillede han med i en lang række forskellige grupper – bl.a. acidjazz gruppen Quandraphonics. Altid i rollen som guitarist og sangskriver. Men desværre også altid i rollen, som den, der ikke havde så meget at skulle have sagt. ”Alle de bands jeg har spillet med i, har været vældig demokratiske. Men der kommer desværre ikke nødvendigvis god musik ud af, at alle har lige meget at skulle have sagt.”

Thomas Dybdahl udsendte sin solodebut bare to måneder efter, at han forlod Quandraphonics. Dog har han ikke helt opgivet at spille med i bandsammenhænge. Udover at være solist er han også sanger i bandet Nationalbank.

Meget er sket på meget kort tid i Thomas Dybdahls musikalske karriere. Han indrømmer da også, at han føler sig lettere udmattet efter at have udgivet tre kunstnerisk udfordrende plader på tre år. Men det er en ”behagelig udmattelsesfase.” Nu venter fyren, der lærte at spille guitar efter Princes ”Purple Rain” og Metallicas ”Black Album”, bare på at finde en ny musikalsk vision. ”Det bliver jo nødt til at være noget fantastisk”, som han siger. Den spæde begyndelse til noget virkelig stort er allerede taget.



Januar 2005




Norwegian Grammy Award (“Spellemannprisen”) and Alternative Award (“Alarm”) winner, 24-year old Thomas Dybdahl, is definitively one of the most talented singer-/songwriters to emerge from the new Norwegian music scene. He has received raving reviews for his two gold selling albums “…that great October sound” and “Stray Dogs”, and he is now ready to introduce his songs to the rest of the world.

“…that great October sound” was released throughout Europe by Glitterhouse, June 2004. The album includes 11 songs and was practically written, produced, played and recorded by Thomas Dybdahl himself. He provides the vocals, the guitar, the bass, the organ, the harmonica as well as other instruments on the record. The album was mastered by Scott Hull (Miles Davies, Uncle Tupelo, Bruce Springsteen, etc) in Classic Sound Studio, New York.

Most of the tracks were conceived in New York, autumn 2001. On this trip he collaborated with Mike Daly (Whiskeytown/Ryan Adams), Edie Kuhnle (Cat & Edie) and P.K. Ottestad (Getaway People, Robbie Williams). The result is a melancholic stroke of genius which is easy on the ears and introspective without succumbing to platitudes and naïveté. Dybdahl is known to be an extraordinary artist, vocalist, guitarist and songwriter.

- The first radio single "From Grace" was A-listed for 14 weeks on the national radio station NRK P3 and for 10 weeks on NRK P1.
- “…that great October sound” and “Stray Dogs” have spent 42 weeks at the official sales chart in Norway, and peaked at # 6.
- Thomas Dybdahl won Spellemannprisen 2003 (The Norwegian Grammy Award) for best Pop artist, Alarmprisen 2003 (Alternative Grammy) for best Pop Album and Edvardprisen 2003 for best Pop Song.

The second album, “Stray Dogs”, was released in October 2003. The album was written in New York and at other “exotic” locations where Thomas can go and find the time and space to write. Once again the reviews were overwhelming, the tours were sold out and the album (sold 21.000 by April 04) and the singles off the album did great. He was nominated for two prices at both the Norwegian Grammy Award and the alternative Grammy again this year. In addition his video for the single Cecilia was nominated in both awards.

Thomas Dybdahl is a hard working musician and has the last year found time to write songs for other artists (amongst Maria Mena) and movies as well as writing and recording his third album, producing a film soundtrack and contributing in other various projects. He is also the lead singer of the new gold selling Norwegian band “The National Bank”, featuring members from Jaga Jazzist and Big Bang.
His third album in three years, “One Day You’ll dance For Me, New York City”, will be released in Norway in October 2004.

Reviews of the debut album:
- Dagbladet 5\6 - Extraordinarily powerful debut
- VG 5\6 - Astoundingly powerful
- Aftenposten 5\6 - Autumn won't be the same without it
- Stavanger Aftenblad 10\10 - A timeless modern classic
- Rogalands Avis 6\6 - Amazing Dybdahl-debut
- Faedrelandsvennen 5\6 - Your autumn deserves Thomas Dybdahl
- Dagsavisen: 5\6 - An album which will warm you through a dark and cold autumn

Reviews of live shows:
- Dagbladet 6/6 - He adds magical glow to his
sophisticated pop songs.
- VG 6/6 - Melancholic and at the same time an
amazingly beautiful, uplifting show.
- Aftenbladet 5/5 - A soulful and intense show
- Panorama 5/5 - It’s hard not to fall in love with
Thomas Dybdahl
skandinavian news |
e-mail: skandinavian@skandinavian.dk | Vestergade 5 B | 8000 Aarhus C | tel. +45 86127722 | fax. +45 86127503