SMALL
SMALL er electro, SMALL er pop og SMALL er club. Bandet vil det hele og lidt til. De vil ramme dig lige præcis dér, hvor du ikke ved om du skal danse, head bange eller skråle med. Og hvad skal man gøre?
SMALL har ikke svaret, men tager chancen og sætter det hele på prøve hver gang.
Aktuelle koncerter
SMALL
Ingen aktuelle koncerter
Luk
SMALL
SMALL frigiver den naivistiske energi, som vi alle går rundt med, men som få tør forene sig med. Med en flænsende guitarmur river SMALL dig i stykker, men griber blidt stykkerne med skrøbelige falsetvokaler, for at sætte dig sammen igen på ny....SMALL spillede debutkoncert på SPOT Festivalen 2008, hvor P3 udråbte deres koncert som festivalens bedste, og gjorde ugen efter SMALLs debut single ’Sunshine Lover’ til Ugens Uundgåelige. I august debuterer SMALL med albummet ’Teenage Cover’ til stor begejstring for de danske anmeldere:
”Det er både inviterende og indpiskende, samt indadvendt og intelligent på samme tid (...) ’Teenage Cover' således et både beundringsværdigt og bæredygtigt album.”
- Soundvenue ****
”Small kommer langt med lidt - måske fordi de simple melodier er fængende, måske fordi teksterne er ganske interessante.”
- Gaffa ****
”Trioen spiller sangbar electro-pop/rock med en mageløs konceptuel konsekvens. Albummets to første numre - "Sunshine Lover" og "Comic Girl" - klatrer med sylespids melodisk retningssans direkte mod toppen af hittets Himalaya.”
- Jyllandsposten ****
”Med sine fint glaserede og asiatisk- inspirede popmelodier står gruppen dog som lidt af en ener, og på debutalbummet finder de tre medlemmer et vellykket, harmonisk leje mellem de klangfulde og heliumlyse popmelodier.”
- 24 Timer ****
”På kun lidt over en halv time (fordelt på ti numre) formår elektrotrioen øjeblikkeligt at indfange lytteren med simple – men enormt catchy – melodier, som fæstner sig allerede ved første gennemlytning. De to første numre, Sunshine Lover og Comic Girl, er i den henseende rene popperler, som nok skal gøre sig godt i både radioen, teenageværelset og klubben.”
- Frekvens ******
”Den københavnske trio Small er utvivlsomt ét af de upcoming bands på den danske musikscene, man bør holde et årvågent øje med (…) For denne anmelder skal der ikke herske tvivl om, at trioen har potentiale – og hvis verden er klar til en ny-gammel lyd, spås der en lysende fremtid for de tre københavnerdrenge.”
- Voxhall *****
Efter udgivelsen af SMALLs debutalbum blev albummets sange spredt på forskellige udenlandske internetblogs, hvilket afstedkom en massiv interesse fra adskillige engelske pladeselskaber og bookere. En interesse der kun blev yderligere skærpet efter SMALLs succesfulde optræden på den tyske branchefestival Popkomm.
<< Seneste udgivelse
Sunshine Lover
website www.myspace.com/smallatmyspace
website www.smallrocks.dk
Label www.alarmmusic.dk
Agent Morten Elley
Produktionsrum

