skandinavian_Artister > Poul Krebs
POUL KREBS OFFENTLIGGØR EFTERÅRSKONCERTER 2009
…mere selvsikker end længe med et solidt spillende tæt rockorkester og en af de bedste plader i mange år i bagagen. (Liveanmeldelse juni 2009, Gaffa ****)Den blide århusianer er stadig én af dansk poprocks bedste iagttagere. Og på "Angeleno Road" er han mere skarpsindig, end han har været i årevis. (BT *****)
Karrierens måske bedste album byder på et væld af fantastiske sange (Fyens Stiftstidende *****)
Aktuelle koncerter


Poul Krebs
07/08-2010
Kalundborg, Rocker
21/08-2010
Outrup, Morsø Festival
27/08-2010
TØNDER, Festival
28/08-2010
Hjørring, Gardenparty
01/09-2010
VOSTRUP, Vostrup Musikhus
02/09-2010
HOLSTEBRO, Kielgasten
03/09-2010
KBH, Amager Bio
Luk
POUL KREBS OFFENTLIGGØR EFTERÅRSKONCERTER 2009
Der var store roser til Poul Krebs for 2009-albummet ”Angeleno Road” - og senere for de mere end 35 koncerter den populære sanger og sangskriver i løbet af året gav sammen med sit faste og fast sammentømrede band The Angelenos. Også publikum var begejstrede og sendte albummet helt op som #2 på listen over de mest solgte i Danmark, hvilket efterfølgende resulterede i guldplader til Poul Krebs, som synligt bevis på endnu en succesudgivelse.Poul Krebs og hans stærke backingband vender tilbage til landevejen i sommeren 2010, hvor de spiller udvalgte koncerter rundt omkring i Danmark. Repertoiret vil være hentet fra det imponerende bagkatalog Poul Krebs har opbygget gennem den store karriere, der efterhånden har ført til mere end 1000 koncerter og mere end 1 million solgte albums.
april 2009
- Travlt koncertår for den populære sanger
- Fornemme anmeldelser til nyt album
- Direkte ind som #2 på salgslisten
Den blide århusianer er stadig én af dansk poprocks bedste iagttagere. Og på "Angeleno Road" er han mere skarpsindig, end han har været i årevis. (BT *****)
Karrierens måske bedste album byder på et væld af fantastiske sange. (Fyens Stiftstidende *****)
Luksusalbum fra Poul Krebs (Jyske Vestkysten *****)
...rummer alt, hvad gamle og nyere fans kan forlange af Krebs. Og lidt mere til.
(Nordjyske *****)
Der var flotte anmeldelser til Poul Krebs da han 30. Marts udsendte sit seneste album ”Angeleno Road (Lige ved siden af virkeligheden)”. Også publikum var begejstrede og sendte albummet helt op som #2 på listen over de mest solgte albums i Danmark.
Poul Krebs og hans stærke backingband The Angelenos (Per Chr. Frost – guitar og kor, Peter Kjøbsted - bas og kor, Morten Buchholtz - keyboards og Christer ”svensken i bandet” Jansson - trommer og percussion) er højaktive i den kommende sommer, hvor det bliver til 25 koncerter over det ganske land – heriblandt to eksklusive klub-koncerter på hhv. Elværket i Holbæk (8/5) og Train i Århus (9/5).
Efterårsturneen starter 29/10 på Kulturhuset Pavillonen i Grenå og fortsætter derfra til Kolding, Godset (30/10), Rønne, Musikhuzet (31/10), Silkeborg, Jysk Musikhus (6/11), Randers, Elro Arena (7/11), Vejle, Torvehallerne (12/11), København, Amager Bio (13/11), Næstved, Næstvedhallen (14/11), Odense, Magasinet (19/11), Esbjerg, Tobakken (20/11) og Ålborg, den nye Skråen (21/11).
Mere om Poul Krebs, det nye album og alle turdatoer 2009 på www.poulkrebs.dk
April, 2009
Den første april 2009 udsender Poul Krebs albummet ANGELENO ROAD (Lige ved siden af virkeligheden) – det første studiealbum i næsten tre år fra hans hånd og en af hans mest ambitiøse udgivelser nogensinde. Poul Krebs har netop udsendt forløber-singlen EN DAG SOM I DAG – allerede i rotation på P4 og andre gode danske radiostationer. Sommeren over er Poul Krebs & band tilbage på de danske festivaler og open air koncerter, hvor de atter vil leve op til ryet som et af DKs bedste livebands.
Marts 2009
ANGELENO ROAD (Lige ved siden af virkeligheden)
Poul Krebs klar med nyt studiealbum den 1. april.
Se video fra Poul's studie session i Los Angeles
Den første april 2009 udsender Poul Krebs albummet ANGELENO ROAD (Lige ved siden af virkeligheden) – det første studiealbum i næsten tre år fra hans hånd og en af hans mest ambitiøse udgivelser nogensinde. Sangene på albummet er skrevet over en flerårig periode – og i løbet af 2008 har Krebs rejst rundt til en række af sine musikalske samarbejdspartnere i såvel Stockholm som Århus, København og Los Angeles, for sammen med disse at gøre sangene klar til indspilning.
I oktober rejste Poul Krebs og hans efterhånden stærkt sammentømrede band (Per Chr. Frost – guitar, Christer Jansson – trommer, Morten Buchholtz – keyboards og Peter Kjøbsted – bas) til Los Angeles, hvor det kommende album er indspillet. I en tid hvor de fleste studier lukker, fordi klienterne indspiller på digitalt grej i soveværelset eller køkkenet – har Krebs & co. valgt at gå imod strømmen og har lavet albummet i et af verdens bedste studier, Ocean Studios i Los Angeles forstaden Burbank.
Ocean studiet er ikke bare sjældent stort og med en akustik i verdensklasse – men rummer også en af studiebranchens bedste Neve-pulte og en imponerende samling af vintage mikrofoner og andet studieudstyr. Det kan alt sammen høres på det kommende Krebs-album – der ikke bare lyder fantastisk, men også præsenterer et band i tæt og organisk samspil omkring en række af Poul Krebs bedste sange nogensinde og med Krebs selv i vokal storform. Sammen med bandet var den erfarne US-engineer Bryan Golder (hvis cv bl.a. tæller mix og recording med navne som Tom Petty, Gavin
Degraw og Erykah Badu) – og så ikke mindst den danske top-producer Rune Westberg, der har bosat sig i Los Angeles for at fortsætte den succesfulde producerkarriere, der senest har resulteret i den internationale hitdebut fra Alphabeat.
ANGELENO ROAD er navnet på en lille gade Poul og bandet hver dag krydsede på vej til Ocean Studiet – og med tilføjelsen ”Lige ved siden af virkeligheden”, indrammer titlen også indholdet på det kommende album, hvor Poul Krebs ikke mindst hylder hverdagen og dens indbyggere, når vi ved hjælp af drømme, fantasi og gode historier formår at holde det grå og stereotype på afstand.
Poul Krebs har netop udsendt forløber-singlen EN DAG SOM I DAG – allerede i rotation på P4 og andre gode danske radiostationer. I januar og februar er Krebs på totalt udsolgt Danmarks-turne med sin gode ven og kollega Michael Falch. ANGELENO ROAD har som nævnt release den 1. april – og sommeren over er Poul Krebs & band tilbage på de danske festivaler og open air koncerter, hvor de atter vil leve op til ryet som et af DKs bedste livebands.
Web: www.myspace.com/poulkrebs - www.poulkrebs.dk
Januar 2009
POUL KREBS: SIGNATUR LIVE 2008
- Poul Krebs & band på 30 års jubilæumsturne
- 11 koncerter på en række af DKs bedste spillesteder
- stort bokssæt udgives 22. oktober 2007
Poul Krebs´ koncerter har gennem årene haft mange former og farver. Fra de svedige og energiske koncerter på rockklubberne og i hallerne – og til de afdæmpede og intime soloshows, med fortælleren og de helt nøgne sange i fokus. Fra heftige elektriske fester på festivaler og open airs – og til smukke og storladne koncerter i landets musikhuse. Fra små tætte bands til store orkestre med mange musikere. Og altid med sangene i bevægelse – udsat for nye fortolkninger og nye arrangementer.
Der har været mange musikalske gæster og samarbejdspartnere forbi gennem årene – og publikum er blevet overrasket i det valg af repertoire, der som regel har ændret sig fra aften til aften. For Poul Krebs er det nu ambitionen at samle det hele op og sætte alting sammen på ny, når han sammen med sit band, i februar 2008, starter en stor Danmarks-turne - der både fejrer det nye bokssæt og Krebs´ første 30 år i dansk musik. Det bliver en tur der kommer omkring de allerbedste spillesteder i Danmark – og publikum kan glæde sig til en række aftener med musikken i førertrøjen, når Poul Krebs og hans forrygende band spiller sig igennem de bedste, de hemmeligste og de vigtigste sange fra en lang karriere. Gæster kan bestemt ikke udelukkes – og overraskelser vil helt sikkert forekomme undervejs!
november 07
I sangen ”For enden af regnbuen” synger Poul Krebs: ”Jeg har aldrig valgt at leve/mit liv sådan som jeg gør/det er bare ligeså stille blevet/lige præcis sådan her”. Tilfældigt eller forudbestemt? Well, i 2008 kan Poul Krebs under alle omstændigheder fejre sit 30 års jubilæum som professionel musiker. Ikke at han nogensinde valgte, at det var det han skulle være - men virkeligheden formede sig altså sådan, at Poul Krebs i 1978 fik sin første pladekontrakt og siden har levet af og for musikken. Det er undervejs blevet til mere end 500 sange, et antal koncerter ingen har talt på, men som nok skal overstige 2000 – og det er blevet til omkring 1 million solgte albums over årene.
Med det retrospektive bokssæt ”Signatur” samler Poul Krebs´ på 5 CDer og 1 DVD op på hele sine karriere som indspillende kunstner. De fire af boksens CDer koncentrerer sig om at samle en lang række af de bedste sange fra Krebs´ imponerende bagkatalog – inklusive de største hits, de store publikumsfavoritter og enkelte af de glemte, men stadig holdbare sange. Tilsammen højdepunkterne fra de i alt 17 albums Poul Krebs har udgivet indtil nu, hvor flere af de tidlige har været ude af handel i mange år. Med et repertoire af nye, gemte eller glemte sange er disc 5 et virkeligt overflødighedshorn for alle der har fulgt Poul Krebs gennem årene – og her findes bl.a. Krebs´ dugfriske singlehit ”Selvhenter” i selskab med andre hidtil uudgivne sange og fortolkninger af både danske klassikere og andre sangskriveres numre. Endelig rummer bokssættet også en hel DVD, med Poul Krebs fanget på levende billeder over et tidsrum på næsten 25 år. Det er bl.a. lykkedes at finde Poul Krebs´ allerførste video ”Den Sidste Café”, lavet i 1984 til albummet ”Nat nu (under stjernerne)” – og DVDen rummer ikke mindst en lang række stærke koncertoptagelser med forskellige af Krebs´ suveræne backingbands, både Kavaleriet, Bookhouse Boys og Bookhouse Family. Og Krebs´ nuværende band er også med – i en smuk og akustisk fortolkning af ”Sweetheart”, der for første gang kan høres sunget af ophavsmanden!
Poul Krebs & band – Signatur Live 2008: 20. + 21/2 ESBJERG, Tobakken, 22/2 HADERSLEV, Harmonien, 26/2 ÅLBORG, Kongrescenter, 28/2 RINGSTED Kongrescenter, 29/2 VIBORG, Tinghallen, 1/3 HERNING, Kongrescenter, 2/3 VEJLE Musikteater, 7/3 KØBENHAVN, Glassalen, 8/3 ODENSE Koncerthus og 9/3 ÅRHUS Musikhus.
Web: www.poulkrebs.dk
Yderligere oplysninger etc.
November 2007
POUL KREBS – SIGNATUR
- 30 års karriere samlet i bokssæt med 5 Cder og 1 DVD
De sange der stadigvæk er et fristed, der gir den duft af frihed jeg første gang smagte på til en The Who koncert i Vejlby Risskov hallen i 1970. Det er stadigvæk den bedste duft jeg kender. Duften af frihed når vi står der i lyset og I står der i mørket og sangene er det der binder os sammen - de to magnetfelter af lys og mørke der gnistrer mod hinanden med et centrum af tomhed lige foran scenen, fordi vi ved at alt går galt når man overtræder den usynlige streg og træder ind i det centrum der altid skal være tomt. Fordi alt går galt når man tror man er centrum for noget som helst. Den duft af frihed er det nærmeste jeg kan komme ethvert barns drøm om at blive voksen.
(Fra Poul Krebs´ forord til det kommende bokssæt)
I sangen ”For enden af regnbuen” synger Poul Krebs: ”Jeg har aldrig valgt at leve/mit liv sådan som jeg gør/det er bare ligeså stille blevet/lige præcis sådan her”. Tilfældigt eller forudbestemt? Well, i 2008 kan Poul Krebs under alle omstændigheder fejre sit 30 års jubilæum som professionel musiker. Ikke at han nogensinde valgte, at det var det han skulle være - men virkeligheden formede sig altså sådan, at Poul Krebs i 1978 fik sin første pladekontrakt og siden har levet af og for musikken. Med større eller mindre held sådan rent økonomisk - men altid med ønsket om at forfølge ”duften af frihed”, som han selv beskriver den følelse der har drevet ham igennem alle årene.
De mange år på de skrå scener fejres nu med et retrospektivt bokssæt, hvor Poul Krebs´ karriere - fra det allerførste album og frem til en helt ny sang - nu samles på 5 CDer og 1 DVD under overskriften ”Signatur”. Sættet er sat kronologisk sammen – og den første disc åbner med sange fra Poul Krebs´ første album ”Efter Stormen”, der udkom i 1979 og ikke har været tilgængeligt i mange år. De fire af boksens CDer koncentrerer sig om at samle en lang række af de bedste sange fra Krebs´ imponerende bagkatalog – inklusive de største hits, de store publikumsfavoritter og enkelte af de glemte, men stadig holdbare sange. Tilsammen højdepunkterne fra de i alt 17 albums Poul Krebs har udgivet indtil nu, hvor flere af de tidlige har været ude af handel i mange år.
Med et repertoire af nye, gemte eller glemte sange er disc 5 et virkeligt overflødighedshorn for alle der har fulgt Poul Krebs gennem årene. Her finder man både den helt dugfriske single ”Selvhenter” – og andre aldrig udgivne numre som ”La mig stå lidt på stationen” og ”A Never Ending Show”. Her finder man også Krebs´ udgaver af andres sange som Lyle Lovetts ”Walk Through The Bottomlands” (indspillet live med RadioUnderholdningsOrkestseret), Klaus Rifbjergs og Bent Fabricius-Bjerre´s ”Duerne flyver” (indspillet til en DR2 temaaften om Rifbjerg) og Morten Korch sangen ”Er du dus med himlens fugle” (fra et endnu ikke udgivet album, hvor en lang række kendte sangere og skuespillere synger hits fra Morten Korch-film) – heller ingen af disse tre sange har været udgivet før. Disc 5 rummer også single-udgaverne af sange som ”Håbløs fan” og ”Magiske Snefnug”, der tidligere kun har været tilgængelige som downloads – og byder derudover på en lang række andre sange, der ikke forefindes på noget Krebs-album, men er hentet fra forskellige andre sammenhænge.
Endelig rummer bokssættet også en hel DVD, med Poul Krebs fanget på levende billeder over et tidsrum på næsten 25 år. Det er bl.a. lykkedes at finde Poul Krebs´ allerførste video ”Den Sidste Café”, lavet i 1984 til albummet ”Nat nu (under stjernerne)”. Her er stærke koncertoptagelser med forskellige af Krebs´ suveræne backingbands - både Kavaleriet, Bookhouse Boys og Bookhouse Family. Her er optagelser fra den husbåd i Amsterdam hvor Poul Krebs skrev ”Sådan nogen som os” – og en helt ny optagelse fra sommeren 2007, med ophavsmandens egen udgave af hittet ”Sweetheart”, der for mange år siden blev givet til hans daværende korsanger Henning Stærk, der fik lidt af en solo-karriere ud af den sang. DVDen rummer omkring 30 sange – og giver også plads til video-versionerne af Krebs-hits som bl.a. ”Fri som et forår”, ”Morgendagens tåber”, ”Morrisson, Dylan & Elvis” og ”På en kaj i Kalundborg”.
Poul Krebs ”Signatur” udkommer på SonyBMG den 22. oktober 2007 – og i starten af 2008 drager Poul Krebs & band på Danmarks-turne i forlængelse af boks-sættet.
POUL KREBS – LIVE SOMMER 2007
- platin til ”Ku Den Næste Dans Blive Min”
- sommertur 2007 godt igang
Poul Krebs startede sin omfattende sommertur 2007 med en forrygende koncert på festivalen i Jelling,
hvor mere end 20.000 mennesker i den forgangne weekend var samlet til rockfest.
Ved den lejlighed fik Poul Krebs og bandet overrakt platinplader salget af det seneste album
”Ku Den Næste Dans Blive Min?” der udkom i efteråret 2006.
Sæsonen 2006 – 2007 er virkelig en af de helt store i Poul Krebs´ efterhånden lange karriere.
Han gik #1 på salgslisten med albummet ”Ku Den Næste Dans Blive Min?” - hvis succes gjorde Poul Krebs til en af de 10 mest sælgende danske solister/bands i 2006.
Sange som ”Når Det Bli´r Sommer”, ”Mesterværk” og ”Ford Anglia” har roteret flittigt på radiostationerne – og live har Poul Krebs & Band begejstret tusindvis af publikummer, dels på sidste års Grøn Koncert turné og dels på vinterturen 2006 – 2007, hvor det blev til 25 overvejende udsolgte og svært roste koncerter i hhv. november og februar.
Maj 2007
POUL KREBS – KLAR TIL 2007
- blandt de 10 mest sælgende danske solister/bands i 2006
- de første koncerter udsolgt på februar turen 2007
Der var intet at sætte en finger på. Super-stemning. Hamrende god lyd i hallen med usandsynligt højt til loftet. Og et veloplagt orkester på scenen. (Herning Folkeblad)
Troubaduren tog publikum med storm. (Vejle Amts Folkeblad)
Den næsten-sindssyge Johnny, den stille nat under Fælledparkens træer og alle tiders Ford Anglia er blevet dansk
Det travle turnéprogram fortsætter sommeren over, hvor Poul Krebs spiller ikke mindre
end 26 koncerter rundt om i Danmark. Selvfølgelig i selskab med det skarpe hold af musikere
der har gjort de seneste koncerter til noget ganske særligt: Per Chr. Frost (guitar og vokal), Christer Jansson (trommer og percussion), Morten Buchholtz (piano, orgel og keyboards)
og Peter Kjøbsted (bas og vokal) – og selvfølgelig med Krebs selv på vokal, guitar og mundharpe.
Live sommeren 2007: Jelling Festival (25/5), Frederikshavn Rockparty (26/5),
Herning Rocker (27/5), Odense – Den Fynske Landsby (1/6), Skive Beachparty (2/6),
Nordborg Nordals Festival (8/6), Skælskør Rod I Rocken (9/6), Skanderborg Sølund Festival (13/6),
Horsens Lunden (15/6), Rock I Holstebro (16/6), Owen Luft Nordenskov (23/6), Thy Rock Thisted (23/6), Haderslev Kløften Festival (29/6), Vig Festival (5/7), Kolding Stadion (6/7), Havnen Århus (7/7),
Samsø Festival (20/7), Løkken Koncert (21/7), Skovdalen Ålborg (27/7), Open Air Varde (28/7),
København Tivoli (3/8), Frederikssund Festival (4/8), Danmarks Smukkeste Festival Skanderborg (10/8), Rock I Assens (11/8), Randers Teltet (17/8) og Ribe Kvik Rock (18/8).
Meget mere på websiten: www.poulkrebs.dk
Sjæl på kulturkanon-niveau, og salen tunede taknemmeligt tungen ind på den melodiøse madding. (Jyske Vestkysten)
…tilbage til selve musikken. Den var forrygende. Og fornyende. (Nordjyske Stiftstidende)
Det forgangne år 2006 var et af de helt store i Poul Krebs´ efterhånden lange karriere. Han gik #1 på salgslisten med albummet ”Ku Den Næste Dans Blive Min?” - der med næsten 40.000 solgte nu nærmer sig platinstatus og hvis succes gjorde Poul Krebs til en af de 10 mest sælgende danske solister/bands i 2006. Sange som ”Når Det Bli´r Sommer” og ”Mesterværk” hørte til blandt årets store radiofavoritter. Sommeren over var Krebs og band blandt hovednavnene på Grøn Koncert - og i november var vinterturneen nærmest ét langt triumftog, med udsolgt på 13 af de 14 spillesteder turen besøgte.
2007 bliver også et stort live-år for Poul Krebs & Band. Anden del af Danmarks-turneen indledes med en ekstrakoncert på Train i Århus den 2. februar – og den er allerede udsolgt i forsalg. Også koncerten i Grenå den 8. februar meldes udsolgt – og der er godt gang i billetsalget i de øvrige 9 byer turen kommer forbi. Endvidere er en omfattende sommerturne under planlægning.
Poul Krebs Live 2007 fortsætter med det skarpe hold af musikere der gjorde koncerterne i 2006 til noget ganske særligt: Per Chr. Frost (guitar og vokal), Christer Jansson (trommer og percussion), Morten Buchholtz (piano, orgel og keyboards) og Peter Kjøbsted (bas og vokal) – og selvfølgelig med Krebs selv på vokal, guitar og mundharpe.
Februar tour 2007: Århus, Train 2/2 (udsolgt), Esbjerg, Tobakken 3/2, Grenå, Kulturhuset 8/2 (udsolgt), Silkeborg, Musikhuset 9/2, Tønder, Kulturhuset 10/2, Ballerup, Baltoppen 15/2, Næstved, Kulturcenter 16/2, Rønne, Musikhuzet 17/2, Roskilde, Gimle 22/2, Hørsholm, Trommen 23/2 og Slagelse, Musikhuset 24/2.
Meget mere på hjemmesiden: www.poulkrebs.dk
Yderligere oplysninger:
Skandinavian
Skolebakken 7
8000 Århus C
86127722
POUL KREBS – VINTERTUR 2006
- tæt på udsolgt overalt
Der er røde lygter foran de fleste af de spillesteder der i løbet af november 2006 får besøg af Poul Krebs og hans nye band – som en naturlig følge af den store succes for det nye Krebs-album ”Ku Den Næste Dans Blive Min?”. Albummet har i to måneder konstant været blandt de 10 mest solgte albums i Danmark. Efter bare en måned var der guld – og da albummet nu har rundet de 30.000 solgte, ligner det platin inden jul.
Den 3. november starter Poul Krebs og band en landsdækkende turne på spillestedet Tobakken i Esbjerg.
Her er billetterne for længst revet væk – og det samme gør sig gældende på de fleste af de spillesteder der besøges på den 14 koncerter lange turne. Pt. er der kun billetter at få til koncerterne i København (9/11), Frederikshavn (11/11), Greve (17/11, meget få bill.) og Skive (22/11, meget få bill.). Ekstra koncerter er for længst arrangeret i Århus og Esbjerg, ligesom en række nye byer kommer på turneplanen i februar 2007, hvor følgende byer besøges: Århus, Train (2/2), Esbjerg, Tobakken (3/2) Grenå, Kulturhuset (8/2), Silkeborg Musikhus (9/2), Tønder Kulturhus (10/2), Ballerup, Baltoppen (15/2), Næstved Kulturcenter (16/2), Rønne, Musikhuzet (17/2), Roskilde, Gimle (22/2), Hørsholm, Trommen (23/2), Slagelse Musikhus (24/2).
Novemberturen bliver også premiere på Krebs´ nye liveband. Efter en række år med det han selv kaldte ”mit yndlings big band” er der nu skåret ind til benet - og det er en særdeles skarp kvartet der står bag Poul Krebs ved vinterkoncerterne: Per Chr. Frost (guitar), Peter Kjøbsted (bas), Morten Buchholtz (keyboards) og Christer Jansson (trommer).
Meget mere på den officielle hjemmeside: www.poulkrebs.dk
Nærmere oplysninger, aftaler om interviews etc.
Katja Lynge, promotion manager CMC
Direkte telefon: (+45) 96 311 719, Mobil: (+45) 2212 2408
E-mail: katja@cmc.dk
POUL KREBS – NOVEMBERTUR 2006
- nyt album, nyt band og Danmarksturné
2006 bliver et af de særdeles udadvendte år for Poul Krebs. Tidligt på året var han bagmand på både albummet og projektet ”Postkort Fra Livet” – og på sommerplanen stod bl.a. deltagelse i årets Grønne Koncerter. Og så har den travle musiker også lige nået et godt og kreativt ophold i studiet, for dér at indspille et helt nyt solo-album - der under titlen KU DEN NÆSTE DANS BLIVE MIN? udkommer den 1. september
Det er det første album udelukkende med nye sange fra Krebs siden 2003 – og den perfekte follow up på live-albummet ”På En God Dag” (2005), der efterhånden nærmer sig 60.000 solgte eksemplarer. Som en forsmag på det kommende album udsendte Krebs i slutningen af maj singlen NÅR DET BLI´R SOMMER – der viste sig at være en sand sommerbebuder. Varmegraderne steg betragteligt i ugerne efter udgivelsen. Sangen strøg straks til top på radioernes spillelister - og efter et smuglyt på flere af de nye sange, kan vi godt røbe så meget, at singlen blot er en af mange potentielle klassikere på den kommende plade, der sagtens kunne bliver en af de helt store i Poul Krebs´ karriere.
KU DEN NÆSTE DANS BLIVE MIN? er fortrinsvist indspillet i Dansebjerg Studiet på Samsø – og med sig i studiet har Poul Krebs haft et tæt hold af stærke musikere, de samme der også drager med ham på Danmarks-turne i november: Per Chr. Frost (elektrisk guitar og kor), Peter Kjøbsted (bas og kor), Christer Jansson (trommer og percussion) og Morten Buchholtz (tangenter).
Danmarks-turneen starter den 3/11 på Tobakken i Esbjerg og slutter en lille måneds tid efter på Godset i Kolding den 25/11. Undervejs rammer Poul Krebs og band også Herning (Fermaten XL 4/11), Odense (Magasinet 8/11), København (Store Vega 9/11), Vejle (Torvehallerne 10/11), Frederikshavn (Det Musiske Hus 11/11), Sønderborg (Sønderborghus 15/11), Århus (Train 16/11), Greve (Portalen 17/11), Holbæk (Elværket 18(11), Skive (Skive Theater 22/11), Ålborg (Skråen 23/11) og Horsens (Horsens Ny Teater 24/11).
Juli 2006
POUL KREBS SOLO ´06
- første solotur i fire år
Når Poul Krebs den 7. marts 2006 indleder sin solotur i Bakkehuset i Ikast, er det første gang i fire år den populære sanger og sangskriver drager alene på Danmarks-turne. Til gengæld vil dem der tidligere har overværet Poul Krebs alene i selskab med sine guitarer, sine sange og sine skæve historier, på forhånd vide at der her er tale om en ganske særlig oplevelse. Turen i 2002 var totalt og aldeles udsolgt måneder i forvejen – og sådan vil det sandsynligvis også blive denne gang. Sætlisten skrives først undervejs i koncerterne og skifter aften efter aften – men bringer som regel Poul Krebs omkring både de største hits og de mere sjældne perler i sangbogen. Og samtidig plejer Krebs også at bruge sine soloture som stedet, hvor helt nye sange for første gang møder publikum.
Sæsonen 2005 cementerede Poul Krebs´ status som medlem af dansk musiks absolutte superliga. Mere end 50.000 eksemplarer er der efterhånden solgt af koncert-albummet ”På En God Dag” – der i langt over et halvt år var blandt de 100 bedst solgte albums i DK. Fra det fine album føjede sange som titelnummeret og ”Håbløs Fan” sig til den efterhånden lange række af store radiofavoritter fra Krebs. Ved juletid ´04 udkom Krebs´ første julesingle ”På En Bænk I En Park I December” – der blev en af sidste juls største træffere på bl.a. P4 og som sandsynligvis vil høre til de uundgåelige fra dansk radio i mange julemåneder fremover.
2005 var også et af Krebs´ bedste live-år nogensinde. Det startede med en omfattende – og stort set udsolgt - turne i februar/marts og fortsatte med mere end 30 koncerter i løbet af sommeren, hvor Krebs og hans fænomenale liveband optrådte for omkring 200.000 tilskuere.
Sommerturen ´05 sluttede først med udgangen af august måned – og da var Poul Krebs allerede i fuld gang med sit næste store projekt ”Postkort Fra Livet”. P4 har inviteret lytterne til at sende deres bedste historier ind til stationen – og har bedt Poul Krebs om at finde de bedste blandt de indsendte historier og forvandle dem til nye og langtidsholdbare danske sange. Poul Krebs vil i samarbejde med en lang række af sine kollegaer indsynge og indspille disse nye sange – der finder vej til Danmarks største radiokanal fra slutningen af oktober i år. Et album med sangene fra ”Postkort Fra Livet” udkommer i begyndelsen af 2006. Efter solo-turen i marts ´06 påbegynder Poul Krebs arbejdet med et nyt studiealbum.
Poul Krebs Solo 2006: 07/3 Ikast, Bakkehuset, 08/3 Vostrup Musikhus, 09/3 Slagelse Musikhus, 10/3 Frederiksværk, Gjethuset, 11/3 København (lukket arr.), 15/3. Nykøbing Mors, Morsø Teater, 16/3 Århus, Train, 17/3 Fåborg, Helios Teateret , 18/3 Odense, Magasinet, 22/3 Næstved Ny Ridehus, 23/3 Hørsholm, Trommen, 24/3 Rødovre, Viften og 25/3 København, Amager Bio.
Web: www.poulkrebs.dk / www.skandinavian.dk
POUL KREBS & BAND – SOMMEREN 2005
- omfattende sommertur med stort band og et par nye musikere
Sæsonen 2004/2005 har indtil videre været ganske fornem for Poul Krebs. I oktober 2004 udgav han dobbeltalbummet ”På En God Dag”, der efterhånden har ligget et halvt år på hitlisten, og som for længst har givet platin-plader for langt over 40.000 solgte eksemplarer. I februar/marts 2005 spillede Poul Krebs og hans mere intime orkester en lang række fornemme koncerter i Danmark – og der var stort set udsolgt overalt, med mere end 15.000 tilskuere på plads i de musikhuse og teatre der havde besøg.
Og nu er det så snart sommer – og det betyder at Poul Krebs samler sit store festorkester omkring sig, for at give ikke mindre end 28 koncerter i det danske sommerland. Grundstammen i bandet er de samme suveræne musikere der har spillet med Krebs siden 1999 – Per Chr. Frost (guitarer), Lars Daugaard (trommer), Allan Nagel (bas), Morten Buchholtz (tangenter) og Ena Egelund (kor). Men til de kommende koncerter, er orkesteret udvidet med endnu to stærke musikere, der ikke tidligere har spillet med Poul Krebs – nemlig percussionisten Jens Jones (der bl.a. har spillet med Gnags, Mek Pek, King Kane og Camille Jones) og guitaristen Rolf Hansen (der blandt mange andre har optrådt med Sanne, Lars H.U.G. og Søs Fenger). I alt 7 musikere og én Poul Krebs – og tilsammen hvad der skal til for at skabe en god fest under åben himmel. Repertoiret sommeren 2005 bliver lutter highlights fra det efterhånden omfattende Poul Krebs katalog – så publikum kan godt begynde at glæde sig til genhør med en lang række af favoritterne.
Poul Krebs & Band live sommeren 2005: 27/5 - JELLING FESTIVAL, 28/5 - FREDERIKSHAVN, ROCKPARTY, 04/6 - ESBJERG ROCK, 09/6 - SKANDERBORG, SØLUND (lukket arr.), 10/6- NORDBORG, NORDALSFESTIVAL, 11/6 - HARBOØR, HAZE OVER HARUM, 17/6 - HADERSLEV, KLØFTEN FESTIVAL, 18/6 - ÅLBORG, SKOVDALEN, 25/6 - SKÆRBÆK OPEN AIR, 1/7 – NIBE FESTIVAL, 02/7 - SKAGEN FESTIVAL, 10/7 - GILLELEJE, BAKKEFESTEN, 11/7 - VORDINGBORG FESTUGE, 22/7 - ØSTER HURUP OPEN AIR,
23/7 - SAMSØ FESTIVAL, 29/7 - EBELTOFT OPEN AIR, 30/7 - VARDE OPEN AIR + BORK HAVNEFESTIVAL, 05/8 - KALUNDBORG ROCKER, 06/8 - ÅBENRÅ, ROCK I ÅBENRÅ,
11/8 - SKANDERBORG, DK’s SMUKKESTE, 13/8 – NYBORG SLOTSROCK + RINGSTED FESTIVAL, 19/8 - KØBENHAVN, TIVOLI, 20/8 - VEJEN OPEN AIR, 26/8 - HORSENS, LUNDEN og 27/8 - RØDKÆRSBRO OPEN AIR + BRANDE, ROCK I REMISEN.
April 2005
POUL KREBS – PLATIN, NY SINGLE & TURNE
- platin til ”På En God Dag”
- ny single: ”Håbløs Fan” indspillet Sverige
- på turne i det ganske danske Danmark i februar og marts
- de første koncerter er allerede udsolgte
Med mere end 40.000 solgte eksemplarer af ”På En God Dag” har Poul Krebs indledt 2005 med at modtage en fornem platinplade. Dobbelt albummet har i månedsvis været blandt de mest solgte i Danmark - og med platinpladen i hus, betyder det at Krebs nu kan fejre 10 år, hvor alle hans udgivelser er solgt til enten guld- eller platinstatus.
”På En God Dag” indeholder både klassikerne, de mere ”hemmelige” sange og et par nye numre. En af de nye sange hedder ”Håbløs Fan” – og den har Poul nu også fundet tid til at lave en studieversion af. Han har været en tur i Sverige, og har der lavet en heftig version af sangen, sammen med guitaristen Ola Gustavsson (Bo Kaspers Orkester), trommeslageren Christer Jansson (bl.a. Roxette og Krebs´ tidligere turne-band) og endelig multimusikeren Moh Denebi (der har spillet med de fleste store navne i Sverige og bl.a. producerede Krebs´ album ’Striber af lys’). ”Håbløs Fan” udkommer på internettet d. 31. januar.
Alt i alt har koncertsættet ”På En God Dag” endnu engang markeret Poul Krebs´ status som en af Danmarks mest populære artister. Albummet er optaget ved intim-koncert på Horsens Ny Teater - og det er med stemningen herfra, at Krebs og band i februar og marts drager ud på en landsdækkende turne til en lang række af Danmarks bedste koncerthuse.
Repertoiret på turnéen er såvel de største hits som nye sange og glemte perler, men i anderledes og unplugged-inspirerede versioner. Med sig har Poul Krebs et orkester, der i sjælden grad formår at udforske sangene og give dem nye tolkninger og farver:
Per Chr. Frost – akustisk og elektrisk guitar, slide og pedal steel, Lars Daugaard – trommer, Morten Buchholtz – tangenter og harmonika og Allan Nagel – el-bas og kontrabas. Som special guest medvirker den norsk/engelske sangerinde, guitarist og mandolinspiller Claudia Scott, der også var en kær gæst under indspilningerne af det nye album.
De mere intime rammer omkring disse koncerter, betyder også at fortælleren Poul Krebs i høj grad er i centrum ved koncerterne.
På En God Dag – Live 2005
Turen starter den 24. februar i Tobakken i Esbjerg (Udsolgt) og fortsætter derefter til Odense Koncerthus (25/2), Tinghallen i Viborg (26/2), Kulturhuset Pavillonen i Grenå (3/3 - Udsolgt), Jysk Musik og Teaterhus i Silkeborg (4/3 - Udsolgt), Vejle Musikteater (5/3), Baltoppen i Ballerup (10/3), Portalen i Greve (11/3 - Udsolgt), Holstebro Musikteater (12/3), Vega i København (16/3 – Udsolgt), Herning Kongrescenter (17/3), Skive Teater (18/3), Værket i Randers (19/3), Kolding Teater (23/3) og Musikhuset i Århus (24/3).
POUL KREBS & BAND – PÅ EN GOD DAG LIVE 2005
Med sit seneste album og DVD – det storsælgende koncertsæt PÅ EN GOD DAG – har Poul Krebs endnu engang markeret sig som en af Danmarks mest populære artister.
Albummet er optaget ved en intim-koncert på Horsens Ny Teater – og det er med stemningen herfra, at Krebs og band i februar og marts, nu drager ud på en landsdækkende turne.
Der er dømt succes ovenpå udgivelsen af Poul Krebs-albummet PÅ EN GOD DAG – LIVE FRA HORSENS NY TEATER. Albummet gik direkte ind i de øvre lag på salgslisten – og har for længst solgt mere end de 20.000 eksemplarer der giver guldplader.
Poul Krebs følger op med en stor Danmarks-turne i februar – marts 2005, hvor repertoiret og den varme musikalske stil fra albummet, vil være kernen i koncerterne. Det vil sige Poul Krebs´ største hits, kombineret med en række af de mere ”hemmelige” klassikere fra bagkataloget – spillet af et tæt orkester, der formår at få nye farver og stemninger frem i alle de store sange fra en af Danmarks bedste sangskrivere.
Januar 2005
POUL KREBS & BAND – PÅ EN GOD DAG LIVE 2005
Med sit seneste album og DVD – det storsælgende koncertsæt PÅ EN GOD DAG – har Poul Krebs endnu engang markeret sig som en af Danmarks mest populære artister. Albummet er optaget ved en intim-koncert på Horsens Ny Teater – og det er med stemningen herfra, at Krebs og band i februar og marts, nu drager ud på en landsdækkende turne.
Repertoiret er såvel greatest hits som nye sange og glemte perler, men i anderledes og unplugged-inspirerede versioner – og med sig har Poul Krebs et orkester, der i sjælden grad formår at udforske sangene og give dem nye tolkninger og farver: Per Chr. Frost – akustisk og elektrisk guitar, slide og pedal steel, Lars Daugaard – trommer, Morten Buchholtz – tangenter og harmonika og Allan Nagel – el-bas og kontrabas. Som special guest medvirker den norsk/engelske sangerinde, guitarist og mandolinspiller Claudia Scott, der også var en kær gæst på det nye album. De mere intime rammer omkring disse koncerter, betyder også at fortælleren Poul Krebs i høj grad er i centrum ved koncerterne.
Turen starter den 24. februar i Tobakken i Esbjerg - og besøger over den næste måned en lang række af Danmarks bedste koncertsale: Odense Koncerthus (25/2), Tinghallen i Viborg (26/2), Kulturhuset Pavillonen i Grenå (3/3), Jysk Musik og Teaterhus i Silkeborg (4/3), Vejle Musikteater (5/3), Baltoppen i Ballerup (10/3), Portalen i Greve (11/3), Holstebro Musikteater (12/3), Vega i København (16/3), Herning Kongrescenter (17/3), Værket i Randers (19/3), Kolding Teater (23/3) og Musikhuset i Århus (24/3):
Der er dømt succes ovenpå udgivelsen af Poul Krebs-albummet PÅ EN GOD DAG – LIVE FRA HORSENS NY TEATER. Albummet gik direkte ind i de øvre lag på salgslisten – og har for længst solgt mere end de 20.000 eksemplarer der giver guldplader.
Poul Krebs følger op med en stor Danmarks-turne i februar – marts 2005, hvor repertoiret og den varme musikalske stil fra albummet, vil være kernen i koncerterne. Det vil sige Poul Krebs´ største hits, kombineret med en række af de mere ”hemmelige” klassikere fra bagkataloget – spillet af et tæt orkester, der formår at få nye farver og stemninger frem i alle de store sange fra en af Danmarks bedste sangskrivere.
”På en god dag” - LIVE fra Horsens Ny Teater.
Poul Krebs er i topform på dette LIVE dobbelt-album, optaget over to intime aftener på Horsens Ny Teater. Bakket godt op af sit solide og sammenspillede orkester, er Krebs i centrum som story-teller, hvor han bl.a. sætter fokus på kontrasterne i vores dagligdag. Gamle sange i nye versioner + tre nye numre danner rammen om en helt speciel koncert, der byder på akustiske fortællinger og velkendte Krebs-klassikere.
Den norske sangerinde og sangskriver Claudia Scott medvirker som gæstesolist på flere af numrene i dette show, der udkommer d. 11. okt. 2004 som dobbelt-CD og som dobbelt-CD med bonus-DVD.
Det er dansk pop-rock når det er bedst -
POUL KREBS
- et par ganske særlige aftener i Bornholms Musikhus
(Efterår 2004)
POUL KREBS OG LAURITZ.COM I SPÆNDENDE SAMARBEJDE...... ( se link )
Aug. 2004
POUL KREBS & BAND – LIVE SOMMER 2004
”Lad os bare fastslå, at Poul Krebs er en af de bedstes sangskrivere vi har herhjemme i dag.” (Kristeligt Dagblad).
PÅ EN GOD DAG er titlen på det kommende dobbeltalbum og DVD-udgivelse fra Poul Krebs, der udkommer 11. oktober. Albummet er optaget live i Horsens Ny Teater – og byder på nye numre, glemte perler og selvfølgelig alle de store træffere fra Poul Krebs, alt sammen i nye musikalske rammer.
Første chance for at høre Poul Krebs og han eminente band live efter album-udgivelsen, bliver ved to ganske særlige aftener på Bornholms Musikhus - fredag den 26. og lørdag den 27. november (OBS: lørdag er der tv-optagelse).
Det vil blive et par koncerter der ikke minder om andre Krebs-koncerter. Historiefortælleren Poul Krebs vil være i centrum – og musikalsk vil der blive spillet på hele paletten. Poul vil både optræde helt solo – med enkelte musikere i skiftende opsætninger og endelig med hele holdet. Musikerne på scenen fås ikke meget bedre – og er gode kendinge fra Krebs´ sidste fem år på landevejen: Per Chr. Frost (guitarer), Allan Nagel (bas og kor), Morten Buchholtz (piano og orgel), Lars Daugaard (trommer), Bjarne Nygaard Nielsen (guitar, mandolin) og Ena Egelund/Karoline Kier (kor).
”…Krebsen var ikke alene. Et tæt sammenspillet band bakkede kvalificeret og med ægte spilleglæde og nærvær. Det var en fornøjelse. To trommesæt, to korpiger, tre guitarer – og så den bedste til sidst: Per Chr. Frost, Danmarks bedste spade.” (Nordjyske Stiftstidende)
Få danske kunstnere når så langt ud over scenekanten som Poul Krebs – ikke mindst når han bag sig har et af landets tætteste og mest sammensvejsede orkestre. Hvilket egentlig ikke er så underligt igen, når man tænker på at Krebs og bandet efterhånden har spillet noget der ligner 150 koncerter i løbet af de sidste fem år. Dertil kan man så lægge et stort antal solo-koncerter og optræden i forskellige andre sammenhænge – og hvad har man så: et on-the-road-portræt af en af de mest populære og mest aktivt turnerende musikere i Danmark.
Med sit seneste album – ”Usund Skepsis” – kunne Poul Krebs lægge flere potentielle klassikere til det i forvejen bugnende hit-katalog, der foråret igennem fik tusindvis af danskere til at overgive sig totalt til sangskriveren og hans forrygende live-orkester. Mere end 15.000 danskere gik til Krebs-koncert – og fik hver gang en sveddryppende og medrivende oplevelse med sig hjem. Krebs kunne undervejs modtage Guldplade for det nye album – det sjette album i træk der har opnået ædelt metal!
Sommeren 2004 er Krebs & Band atter klar til at laste turbussen med Greatest Hits og det der ligner – og til at møde publikum med skarpladt repertoire, fest, farver, elektriske guitarer og samspil i verdensklasse. Og det er absolut tilladt at synge med…
I levende live: Poul Krebs (vokal og guitar), Per Chr. Frost (guitar), Bjarne Nygaard Nielsen (guitar), Allan Nagel (bas), Lars Daugaard (trommer), Christer Jansson (percussion), Morten Buchholtz (keyboards), Ena Egelund og Karoline Kier (kor).
MAj 2004
KREBS GODT IGANG MED ”NUL SKEPSIS TUR 2004”
- mere end 12.000 danskere har allerede købt billet til
koncerterne
- guldplader til ”Usund Skepsis” og platin til ”Striber Af Lys”
Med en forrygende koncert i det totalt udsolgte Horsens Ny Teater i går (torsdag den 12. Februar) - indledte Poul Krebs & Band den Danmarks-turné der først afsluttes 20. Marts i Ringsted. Mere end 12.000 danskere har allerede sikret sig billetter til koncerterne - og at dømme efter energiudladningen i Horsens, venter der publikum et band og en kapelmester i absolut storform.
Efter koncerten i Horsens var der besøg fra Krebs´ pladeselskab, Sony Music, der kunne overrække musikerne guldplader for langt over 20.000 solgte eksemplarer af det seneste album ”Usund Skepsis” - faktisk Poul Krebs´ sjette album i træk der når denne gyldne status.
Ved samme lejlighed var der også platin til Krebs for albummet ”Striber Af Lys” fra 2002, der nu har passeret 45.000 solgte eksemplarer.
Som en ekstra bonus til publikum har Poul Krebs denne gang inviteret tre forskellige singer/songwriters med som gæstesolister. Alle har det til fælles at det er talenter på vej frem - som Krebs ønsker at give lidt fortjent opmærksomhed, ved at dele sit store publikum med dem. På åbningsaftenen i Horsens hed gæste-stjernen Thomas Fleron (med frem til 21. Februar) - og ellers præsenteres publikum for Rikke Mach (gæst ved koncerterne mellem 26. Februar og 6. Marts) og endelig Christian Juncker (der er med i perioden 11. - 20. Marts). Mere om dette initiativ på adressen: www.rosa.org
Se turplan under koncerter
Februar 2004
POUL KREBS & BAND: NUL SKEPSIS TUR 2004
”Lad os bare fastslå, at Poul Krebs er en af de bedste sangskrivere vi har herhjemme i dag.” (Kristeligt Dagblad).
”Krebs har genfundet sin sikkerhed og har denne gang skrevet en stribe fine og ofte ganske forstandige tekster om det liv, der omgiver ham og alle vi andre. Musikalsk er albummet generelt en nydelse, og det kan han - udover sig selv, naturligvis - også takke især guitaristen Per Chr. Frost for. Denne leverer sammen med guitaristen Bjarne Nygaard og resten af bandet et solidt og letflydende fundament for Krebs skæve iagtagelser.” (Jyllands Posten)
”… således genopstår den Poul vi elsker: Troubaduren, der kan kigge lige ind i vores hjerter.” (BT)
”Jeg har stadig hans helt unikke koncert på årets festival i Skanderborg på nethinden. Der var han i topform, og det er han også langt henad vejen på ”Usund Skepsis”…” (Herning Folkeblad)
”Musikalsk er dette album mere af det samme. Roligt flydende sange med et sugende løft i omkvædene. Alle med indbygget lighter så at sige. En lighter, som ikke løber tør for gas lige med det samme.” (Vejle Amts Folkeblad).
Med det nye album USUND SKEPSIS var Poul Krebs endnu engang leveringsdygtig i en lang række præcise sange om det liv vi alle sammen går og kæmper med. For første gang var albummet indspillet sammen med det band han live har fejret så store triumfer med gennem de sidste tre år – og det betød at musikken overalt bar præg af det særlige samspil bandet har opdyrket gennem langt over hundrede koncerter. Albummet gik direkte ind som #3 på listen over de mest solgte albums i DK – og er stærkt på vej til at give Krebs hans sjette guldplade i træk!
I februar starter Krebs & Band en omfattende Danmarks-turne, hvor publikum for første gang vil få chancen til at høre de nye sange spillet af det band der har skabt dem – selvfølgelig kombineret med en lang række af de store hits der er signeret Poul Krebs.
I levende live: Poul Krebs: guitar og vokal, Per Chr. Frost (guitar), Bjarne Nygaard Nielsen (guitar), Morten Buchholtz (keyboards), Christer Jansson (percussion og trommer), Lars Daugaard (trommer), Allan Nagel (bas og kor) og Karoline Kier/Ena Egelund (kor).
Turen starter 12. februar i Horsens Ny Teater og fortsætter derefter til: Herning Kongrescenter (13/2), Lemvig Idrætscenter (14/2), Magasinet i Odense (19/2), Tinghallen i Viborg (20/2), Ålborg Kongrescenter (21/2), Store Vega i København (26/2), Roskilde Hallerne (27/2), Stadionhallen i Esbjerg (5/3), SCC i Århus (6/3), Værket i Randers (11/3), Torvehallerne i Vejle (12/3), Det Musiske Hus i Frederikshavn (13/3), Harmonien i Haderslev 19/3) og Ringsted Kongrescenter (20/3).
Yderligere oplysninger etc.: www.poulkrebs.com
December 2003
Poul Krebs – Usund Skepsis
- protest, ballader og nye sange fra det land der kaldte en mindre jordhøj for Himmelbjerget.
Den 13. oktober 2003 udkom det nye album med Poul Krebs. Titlen er USUND SKEPSIS - og den kan udmærket ses som en slags politisk kommentar til tidens omsiggribende mistænksomhed.
Sange som førstesinglen SMÅ SKO, den beske TILSKUERNES LAND og den rå historie om SONNYBOY, hører nok til de mest kradse kommentarer Krebs har udgivet - men samtidig indeholder albummet også en utvetydig hyldest til de mange der gør en forskel, i bl.a. en sang som ILDSJÆL, af sangskriveren dedikeret til Dansk Flygtningehjælp. Men USUND SKEPSIS er også fortælleren Poul Krebs i storform - hvad man bl.a. kan høre i sange som TROUBADUR PÅ TUR, RUSTFRIT STÅL, EN NOGENLUNDE DAG og POSTBUDET.
Det er kun et års tid siden Poul Krebs sidst var pladeaktuel - men nye sange trængte sig på og efter mere end 100 koncerter med det band han har spillet med siden 2000, havde kapelmesteren efterhånden stor lyst til at høre hvordan bandet lød i studiet.
I maj rykkede Krebs og orkester og teknikere derfor gearet til Samsø - og i løbet af en fire dages intensiv live-session, hvor alle var på hele tiden og hvor alle bød ind med ideer, blev grunden lagt til det nye album. I løbet af sommeren (sideløbende med de 27 koncerter Krebs & band spillede) er der så dubbet ekstra saft og kraft ind i sangene - der i slutningen af august blev mixet i Medley Studiet i København.
September 2003
POUL KREBS – SMÅ SKO
- første single fra albummet USUND SKEPSIS
”Små Sko” er historien om et par bitte små sko der måtte gå så grueligt meget igennem, fordi de kom så sjældent ud. De gik bare rundt og rundt i deres egne små stuer og blev mere og mere skeptiske.
Sund skepsis troede de det var, men med tiden fik det overtaget og blev så frygtelig usundt for de stakkels små sko. Ja, måske var der slet ikke noget der hed sund skepsis. Nu kunne de slet ikke finde ud af det mere!
Måske kommer svaret d. 13. oktober!
Der udkommer i hvert fald et album der hedder ”Usund Skepsis” ”Små Sko” er – som resten af det kommende album –
indspillet live på Dansebjerg i maj 2003 og senere
er der dubbet lidt ekstra på, også på Dansebjerg.
De medvirkende har produceret og arrangeret undervejs
i processen. Rune Westberg har indspillet – og har
efterfølgende mixet i Medley. Dubs & kor er indspillet
af Morten Buchholtz og Søren Mikkelsen. Mohammad
Denebi har indspillet leadvokalen i Stockholm.
De medvirkende musikere er Poul Krebs´ faste turneband:
Per Chr. Frost & Bjarne Nygaard Nielsen (guitarer), Lars Daugaard (trommer), Morten Buchholtz (keyboards), Allan Nagel (bas), Christer Jansson (percussion) og Ena Egelund/Karoline Kier (kor).
Poul Krebs & Band har været on tour hele den ganske danske sommer – Og er nu tilbage i studiet for at færdiggøre albummet. Flere detaljer på: www.poulkrebs.com
POUL KREBS LIVE SOMMEREN 2003
”I det hele taget er Krebs anno 2002 efter den seneste plade,
”Striber Af Lys”, lyden og synet af en støt stigende raket, der
brager og funkler og glimter for så pludselig at eksplodere i en
regurlær fest...” (Nordjydske Stiftstidende)
Det blev et helt forrygende efterår 2002 for sangeren og
sangskriveren Poul Krebs – der trak mere end 25.000 danskere til sine efterårskoncerter og foreløbig har solgt over 40.000 eksemplarer af sit seneste album STRIBER AF LYS. Igennem karrieren er det blevet til langt over 700.000 solgte eksemplarer af Krebsens albums – og live hører han til i dansk rocks absolutte eliteserie.
Live var det imponerende at opleve hvorledes det i alt 9 mand
store orkester boltrede sig i Poul Krebs´ omfattende sangkatalog på efterårsturneen – og her gav nyt liv til både gamle klassikere og de helt nye sange. Greatest Hits, kombineret med velvalgte overraskelser og nyfortolkninger, er da også recepten for Live 2003, hvor Poul Krebs & Band er klar til en omfattende tur rundt i det danske sommerland. Med sig i tourbussen har Poul Krebs det samme stærke hold der lagde de store danske spillesteder ned i efteråret 2002:
Per Chr. Frost og Bjarne Nygaard Nielsen på guitar, Allan Nagel på bas, Lars Daugaard og Christer Jansson på trommer og percussion, Morten Buchholtz på keyboards og endelig sangerinderne Karoline Kier og Ena Egelund.
Dec. 2002
STRIBER AF LYS - det 10. solo-studiealbum fra Poul Krebs.
”På mine albums har jeg altid dyrket det spontane og det umiddelbare i indspilningerne — denne gang havde jeg lyst til at prøve noget andet. Men at jeg ville nyde at tilbringe 6 måneder i studiet, havde jeg aldrig troet. Men sådan gik det altså....”
Der er efterhånden gået 15 år siden Poul Krebs solokarriere for alvor startede med albummet HVOR GADEN BLIR TIL SAND (´88) — en karriere hvis hovedperson undervejs har prøvet alle mulige og umulige sider af livet som musiker. Fra nærmest at holde karrieren i live via sit store og trofaste livepublikum, mens de kritiker-roste albums kun solgte få eksemplarer — til pludselig at blive et af de helt store danske navne, med et pladesalg der siden udgivelsen af SMÅ SENSATIONER (´95) har passeret 700.000 eksemplarer. Næsten tre år er der gået mellem sidste studiealbum og nyudgivelsen STRIBER AF LYS.
For mig er der jo ikke nogen hast. Jeg har kunnet bruge de sidste to år på at finde ud af hvordan jeg kom videre — og hvis succes betyder noget for mig, er det måske netop at det giver ro til at eksperimentere, til at opleve, til at rejse, for på den måde langsomt at finde ud af hvor man er på vej hen. I modsætning til de første år i min karriere, hvor det altid var en kamp om overlevelse — en kamp for at holde sammen på orkesteret og hvor jeg samtidig også skulle være den der fandt ud af hvor pengene skulle komme fra til at indspille en ny plade.
Tiden efter udgivelsen af DET MINDER LIDT OM EVENTYR, har for Poul Krebs primært handlet om hvordan næste kapitel i karrieren skulle udforme sig. Den evigt rejsende og nysgerrige musiker har, bare i løbet af det sidste års tid, været på hele fire vidt forskellige turneer, der hver for sig gav et nyt bud på hvordan hans sange kunne spilles. I foråret 2001 samlede Poul Krebs et mere intimt og lavmælt orkester til en turne rundt i de store danske koncertsale. Det endte med at blive et sandt triumftog med stort set udsolgt overalt - og blev en befriende oplevelse for Poul Krebs, der her for alvor kunne fokusere på sine mere stille og fortællende sange, uden at skulle konkurrere med fredag og fest og fadøl i litervis. Sommeren 2001 var det lige modsat, da han og bandet drog landet rundt som del af Grøn Koncert. Her var det rock for fuld skrue, i fortolkninger af nye og gamle sange, så elektrisk som overhovedet muligt. Radikalt anderledes var det igen i efteråret 2001 — hvor Poul Krebs tog på en mindre turne i Norge og Danmark, i selskab med en række af sine udenlandske venner og kollegaer — Louise Hoffsten og Lasse Englund (S), Henning Kvitnes (N), Kevin Welch (USA), Claudia Scott (N/UK) og Alan Cronin (IRL) — og spillede en række akustiske koncerter, hvor sangsproget primært var engelsk. (Poul Krebs har gennem årene opbygget et større katalog af engelsksprogede sange — mange af dem skrevet sammen med udenlandske kolleger, som bl.a. de ovennævnte og de to amerikanere Troy Young Campbell og David Olney). Og endelig, i foråret 2002, tog Poul Krebs på Danmarks-turne til byer og steder han aldrig havde spillet før — på sin første solo-tur nogensinde, i den professionelle karriere, der startede midt i 70erne. Solo-turen var totalt udsolgt — og overalt var det et tændt og begejstret publikum, der ikke mindst tog godt imod de mange helt nye sange Poul Krebs præsenterede, mange af dem tiltænkt det studiealbum Krebs sideløbende var ifærd med at indspille.
De nye sange er — føler jeg ihvertfald selv — anderledes. Måske mere personlige. De tager udgangspunkt i mig selv — om det så er de få historier der er på albummet, så er det historier jeg har skrevet ud fra oplevelser i mit eget liv, som nu forhåbentlig har fået en form så de også er vedkommende for andre mennesker. Det var en fin oplevelse at spille nogen af disse nye sange for første gang på min solo-tur her i foråret — og den respons jeg fik fra publikum, var enormt god at have med tilbage i studiet.
Det var min store ambition denne gang at arbejde med en producer der tog udgangspunkt i sangene — fremfor i en eller anden ide om hvem Poul Krebs er og hvordan han absolut skal lyde. Jeg ville gerne prøve at dyrke stemmen mere — og prøve at finde en måde hvor melodien og produktionen spillede samme rolle som teksten. På mine sidste mange plader — og jeg har altid selv syntes at det var noget uretfærdigt — har kun en lille del af anmeldelserne handlet om musikken og har ellers primært beskæftiget sig med teksterne.
Sideløbende med sine koncerter har sangskriveren Poul Krebs været mere aktiv end nogensinde før og har konstant forsøgt at udfordre sin sangskrivning. Det er blevet til samarbejde med flere forskellige producere de sidste par år, for på den måde at finde frem til en ny måde at angribe sangene på. Det stod efterhånden klart at der skulle en udlænding i producerstolen, hvis der for alvor skulle ske noget nyt — og helst en der kun havde et minimum af kendskab til Poul Krebs´ karriere og succeshistorie, for på den måde at kunne give et friskt bud på sangene.
Valget faldt i sidste ende på den 28 årige Mohammad Denebi. Født i Dubai og opvokset i Sverige — og en sand multimusiker, med speciale i guitar og keyboards. Gennem årene sideman for en lang række af de store svenske sangerinder som Lisa Nilsson, Dilba, Tityo, Jessica Folcker og Jennifer Brown — og musikalsk opvokset i det samme miljø der har fostret så mange af tidens store svenske producere. Moh Denebi har eget studie i Stockholms city — i en sand smeltedigel af produktive svenske sangskrivere og producere, der også ofte giver feedback på hinandens produktioner. Et virkelig kreativt og opløftende miljø at være i for Poul Krebs:
Det har været en stor oplevelse at rende rundt som anonym i Stockholm — og en virkelig oplevelse at spille sammen med de her fantastiske musikere. Det svenske musikmilljø virker både enormt professionelt — og samtidig meget afslappet og fordomsfrit. De svenske musikere jeg har med på den nye plade, kommer fra vidt forskellige steder — har spillet eller spiller med Bo Kaspers Orkester, Eric Gadd, A-Ha, Roxette og hvad ved jeg... Titiyo synger jo normalt kun på engelsk — og i en helt anden genre. Jeanette, der synger kor, er med på den nye Celine Dion plade — og teknikeren i et studie hvor vi lavede forskellige dubs, har stort set arbejdet på alle Abba-pladerne. Og samtidig føler jeg også at det har bragt ny energi ind i mit eget orkester — fordi vi valgte at bruge Per Frost, Allan Nagel og Lars Daugaard som kerne-musikere, der så bliver fortolket og brugt på en anden måde når det er Moh der sidder bag knapperne. Det er jo sjovt nok nærmest det samme orkester der spiller på hele albummet — Per og Moh på guitar, Lars på trommer, Mats Asplén på keyboards, Christer Jansson på percussion, Allan på bas og så med forskellige gæster på de enkelte numre, til at give dem noget ekstra særpræg. Og i blandingen af svenske og danske musikere og i Mohs måde at høre mine sange på, lyder det ikke som noget jeg har lavet før — og alligevel føler jeg det er en klar Poul Krebs plade.
Poul Krebs´ 10. studiealbum har fået titlen STRIBER AF LYS — fordi det ifølge sangskriveren er en positiv plade, en plade der handler om at tro mere på imorgen end på igår og tro på at der altid er muligheder, altid er en grund til at komme videre. Men også en plade der handler om at kæmpe for det man har kært — og ikke bare smide det ud:
Jeg er jo kommet i den alder hvor folk omkring mig bliver skilt eller bli´r ofre for lukning af deres arbejdsplader - eller hvor nogen bli´r ramt af uhyggelige sygdomme, der enten får dem til at resignere eller til at kæmpe og vise nogen kræfter man ikke anede at de havde. Og i mødet med de her store menneskelige kriser har jeg gerne villet give folk nogen sange, der har som udgangspunkt at der altid er nogen striber af lys midt i al mørket. Der bli´r ved med at være kærlighed, der er en grund til at vi har valgt hinanden — og vi bliver nødt til at kæmpe for at holde den kærlighed i live. Det er simpelthen for let at give op. På et eller andet tidspunkt bli´r man også nødt til at acceptere sig selv som den man nu engang er — også selvom man lige pludselig genkender nogen ting, som noget ens far eller mor gjorde eller sagde og som man aldrig ville have troet skulle komme ud af ens egen mund... Jeg har aldrig før kunnet skrive en sang som HVIS BARE DU VAR HER — som på det personlige plan jo selvfølgelig handler om en helt bestemt person, men som for andre forhåbentlig handler om et menneske de har elsket og mistet, hvad enten det er en gammel kæreste eller hvad det er... Sådan kommer alle sangene på den her plade, på en eller anden måde fra noget der er sket i mit eget liv. WORK WORK WORK blev til da jeg en dag sad i en kø på motorvejen omkring Odense — og kiggede over til naboen der sad i sin store bil og så ligeså sur ud som jeg selv følte mig, for tænk at så vigtige mennesker som os, skulle forsinkes i en kø på en motorvej... SKABET er måske den mest autentiske sang jeg nogensinde har skrevet — og den taler vel helt for sig selv. Folk der har prøvet det ved at det virkelig er noget der sætter et parforhold på prøve! En sang som LØJ HAN, er jo også skrevet i det der vanvids-øjeblik, hvor man bare tænker at nu går jeg sgu, ud og finder alle vennerne... Man glemmer bare at tiden ikke sådan lader sig skrue tilbage — at der er så længe siden at det næsten er løgn og at det ville være nærmest patetisk, hvis man forsøgte at genopfinde den der fyr man var engang.
Jeg plejer jo at sige at mine yndlingsbøger er Alfons Åberg-serien — og med DJÆVELEN I DIN DRØM betaler jeg lidt af gælden tilbage til Alfons. (Det er jo Iøvrigt Per Frost der har skrevet musikken til den sang). Og sådan er det — alle sangene kommer på en eller andet måde fra mit eget liv og jeg håber virkelig at jeg har ramt den der hårfine balance mellem at være privat og at være personlig. At den her plade kan være sådan en, hvor mit publikum føler de har fået brev fra en gammel ven. Sådan en de ikke ser hver dag — men som de alligevel indimellem går og tænker på hvad laver. Sådan en lille stribe af lys ind gennem brevsprækken, som et postkort fra det der besværlige liv vi allesammen slås med hver eneste dag...
Facts:
STRIBER AF LYS er indspillet i perioden december ´01 — juni ´02 og er produceret, arrangeret og mixet af Moh Denebi. Albummet er indspillet delvist i Poul Krebs´ eget studie, Dansebjerg, på Samsø, i Atlantis Studiet og i Denebi´s studie i Stockholm. Blandt de medvirkende musikere er guitaristen og bassisten Per Chr. Frost, organisten og pianisten Mats Asplén (fra Bo Kaspers Orkester), trommeslageren Lars Daugaard, bassisten Allan Nagel, percussionisten Christer Jansson (der bl.a. har spillet og indspillet med så forskellige folk som Ron Sexsmith, Roxette og Eva Dahlgren), saxofonisten Per Johansson og trombonisten Per Kristiansson (der bl.a. spiller med Eric Gadd), sangerne Titiyo Jah, Søren Sko og Jeanette Olsson, pianisten Christer Karlsson og produceren Moh Denebi selv på allehånde instrumenter, ikke mindst den allestedsnærværende akustiske guitar.
Poul Krebs starter sin hidtil største Danmarks-turne den 11. oktober i SCC i Århus — og spiller undervejs bl.a. i Vega, København (24/10), Odense Idrætshal (25/10), Randers Hallen (2/11), Stadionhallen, Esbjerg (14/11). Turneen slutter 16. november i Ålborg Kongres- og Kulturcenter.
<< Seneste udgivelse
En Dag Som I Dag
Produktionsrum

