skandinavian_Artister > Peter Sommer

2008

Født 1974 i Århus. Opvokset i Skanderborg. Tilbage til Århus 1997. Flytter til København diverse steder 2001. Bor i slavewhiskybæltet, nærmere bestemt Hundige 2003/2004. Bor på Christianshavn et par år. Flytter tilbage til Jylland v. Ry 2006. Har nu boet der i 2 år.

11. september 2008, siddende i toget igen (igen), igen på Fyn. Og igen på vej til København for at lave noget presse på en ny plade. En evig bevægelse, inde i hvilken, ingenting egentlig rigtigt ændrer sig. Man er stolt af sin plade og vil gerne den skal gå godt. På alle måder.

For 2 år siden var det det andet soloalbum, Destruktive Vokaler, der var omdrejningspladen og meget er sket siden, kan man sige og så alligevel så meget der er det samme. Denne gang er der dog den forskel for mig, at jeg synes jeg har udstyret dette bette nye monster med umanérligt stærkere ben end tidligere. Som diametral modsætning til mine egne ben. Men fuck ben og fuck krop, denne plade handler mere om følelser forsøgt beskevet. Følelser FORSØGT beskrevet. Hverken ude eller hjemme. Men fanget på mellemvejen i forsøget. Det erkender jeg med stor glæde overfor mig selv. At jeg er kommet ind i kampen. Taget slagene - og mest af alt følelsen af smerte, der forsvinder og opløses i lys. Den store Lysfest i det mørkeste Jylland. Sådan er pladen.
Til 100% glæde for mig selv udkommer ”Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene” den 6. oktober 2008. Så må jeg se hvor mange andre der hopper på dette slingrende tog, som jeg i hvert fald ikke véd hvor kører hen. Måske er det ikke rart at være her, men kvaliteten i at flytte sig overskygger støjen, overtrumfer snasket, betvinger bøvlet. Hurra jeg lyder som en reklame for toget jeg sidder i. Og det er lige sådan det er for en karmakarmæleon. Smittefaren er evigt overhængende. Det hele lever og dør iblandt os. Modtaget.
Men er det ikke det rock-musik handler om? Bevægelsen og den ubændige trang til at flytte sig og ikke stagnere. I SUPERJEG og det første album ALT ER EGO (Auditorium 2002) kørte det slag-i-slag. På trods af vores vildtvoksende selvtillid, gik det langt bedre end vi havde forventet. Vi blev anmeldt, vi spillede koncerter, var en smule i radioens sene, men meget interessante sendeflade. Vi skyndte os at lave en plade mere. Vi fik her hjælp af forskellige producere og musikere. Heriblandt Anders Remmer, Jesper Skaaning og Kim Antenne, der tilsammen skabte den elektroniske side af 2-albummet ØST/VEST(Auditorium 2003). Nørlund producerede den anden del af pladen. Rockdelen. Vi havde ugerne forinden tilbragt tiden i et sommerhus på Vestkysten, hvor Carsten Valentin, Anders Kisling, JK Hellum og jeg selv, havde demoet hele albummet. Den vildeste tid og den vildeste demo, som jeg til stadighed har som et af de største øjeblikke med SUPERJEG. Vorupør-demoen.

I mellemtiden var jeg flyttet til København. Og som det jo går, havde jeg fået skrevet endnu en stabel sange, der bare måtte ud. De fleste havde jeg skrevet alene og de fandtes kun i mit hoved. Ikke som før på Carstens HD. Jeg kunne gøre med dem præcis som jeg ville. Eller få en helt 3. til at ville dem. Som ind gennem badeværelsesvinduet kom Henrik Balling lidt tilfældigt. Vi enedes om at han for billig penge(mine nemlig) ville hjælpe mig med at indspille og producere dem i sit lille studie "Hullet" under et supermarked på Østerbro. Ret hurtigt fandt jeg ud af hvad det var jeg havde sat i gang. Han lavede en spektakulær outro på mit hippie-blaffer nummer "Valby Bakke", der slog benene helt væk under kroppen. Godt man sad ned. Og sådan fortsatte det nummer for nummer. Nogen ting passerede blot igennem uden at han ændrede noget synderligt. Andre modellerede han helt fra bunden. Jeg blev virkelig produceret - råproduceret.! Der blev brugt 7 stive måneder i hullet. Med en vedholdenhed og flid, som jeg aldrig før i mit liv havde været med til. Da den plade sidste Protools-session blev lukket, spankulerede jeg stolt ud i byen med følelsen af, at være kommet ned på gaden med helt rene underbukser. Nu kunne folk satme bare komme.! Hjemmearbejdet var for en gangs skyld gjort.

Jeg satsede på at udsende pladen selv. Men ind fra højre kom Henrik Daldorph, som var direktør for pladeselskabet BMG. Han havde været Superjeg-afficionado i flere år. Endda i en sådan grad at han, som skuffet fan, havde skrevet en ret så direkte anmeldelse af et Superjeg-show i VEGA. Den sure mand skal have en demo af pladen, tænkte jeg. Han var på med det samme.

Sammen udsendte vi "På Den Anden Side" (BMG/Genlyd 2004). Og i 2006 udsendte vi "Destruktive Vokaler" (SONY BMG/Genlyd 2006). Nu er tiden så skruet ind på TR*TK*TH som vi har valgt at forkorte det nye album, Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene (SONY BMG/Genlyd 2008). Meget er forblevet det samme, ligeså mange ting ændret og forbedret. Et yderst behændigt band, Henrik Balling med sit overbliks-, skråstreg, perfektionist-gen, Carsten Hellers ditto på mixsiden og alle andre involveredes nysgerrige og give-den-en-ekstra-skalle tilgang, har formet noget nyt og interessant.
Alvoren der synes at gennemsyre mere og mere mine sange og måden de bliver manifesteret på er kun tilsyneladende den røde tråd. Det der er humlen, essensen, det klare billede bag ved det matterede glas og en slags konklusion, er måske at realisere at alvor, humor, seriøsitet, pjank, glæde, forpligtelser, løfter, opgaver, sandheder, løgne, livet og døden, nå ja, bare er stationer på bilradioen der glider over i hinanden på vej. Bare på vej. Og det er fint og godt.
Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene. Tilfældig, måske. Til sagen, helt sikkert. Til diskussion. Altid.


Peter Sommer, september 2008.