skandinavian_Artister > Kiss Kiss Kiss

Kiss Kiss Kiss
Kiss Kiss Kiss er 4 knægte fra det århusianske opland der spiller kantet, charmerende og melodiøs rock. Kiss Kiss Kiss har kun 2 år og knap 30 koncerter på bagen. Det til trods har de allerede vundet en Danish Music Award; Fået en masse presseomtale og airplay, og spillet på Roskilde Festivalen 2008 , Soundvenue Tour og SPOT Festival 2009.
Aktuelle koncerter
Kiss Kiss Kiss
07/08-2010
Skanderborg, Danmarks Smukkeste Festival
Luk
Kiss Kiss Kiss
I 2007 mødte Mads Koch, William, Mads Kristian og Kristoffer hinanden på Mellerup Efterskole uden for Randers. De kendte ikke hinanden i forvejen men kunne samles om en fælles passion for nogle af rockens store koryfæer som Blondie, The Cure, The Kinks, David Bowie og Gang Of Four, og dannede med udgangspunkt i disse Kiss Kiss Kiss - opkaldt efter en gammel Yoko Ono sang.
Ikke lang tid efter spillede Kristoffer og William support for Dúné med deres andet efterskoleband ToyBoy. Koncerten gik virkelig dårligt, men via ToyBoys MySpace-side fandt Dúnés manager frem til Kiss Kiss Kiss, og signede dem.

Første officielle koncert Kiss Kiss Kiss spillede var således som support for Albert Hammond Jr. (Fra The Strokes) på Vega i Kbh.!

I December 2007 færdiggjorde bandet den selvfinansierede EP ’HECTOR’ med producer Ole Gundahl (I Am Bones, The Late Parade, Dúné, Tiger Tunes) og Søren Balsner (Carpark North). Den dugfriske EP fik de danske DJ's Godfather, Kjeld Tolstrup, ørerne op for og spillede nummeret Hector i P3's lyttermagnet, De Sorte Spejdere.

I udlandet fik man også så småt øjnene op for det århusianske band. Således spillede Kiss Kiss Kiss på de Berlinske klubber Raw-Tempel og BangBangKlub i december 2007 og i februar blev de inviteret op til den norske festival by:Larm (Norges svar på SPOT), hvor de spillede, som en del af Club by:Larm.
Også i Frankring tales der om ’Baiser Baiser Baiser’, efter den franske indie-radio YAMAN sat nummeret ’Recorded Smiles’ fra EP’en på rotation.
Sidst, men ikke mindst, er ordret om Kiss Kiss Kiss blevet spredt ud over hele Europa via bladet ’mini-International’s Copenhagen Issue. Bladet blev udgivet i 180.000 eksemplarer i alle Europas storbyer, og med bladet følger der en compilation CD med Trentemøller, Firgurines og Kiss Kiss Kiss.

Den stigende interesse for Kiss Kiss Kiss blev for alvor cementeret da Kiss Kiss Kiss modtog en Danish Music Awards i up-coming kategorien ‘MySpace-prisen’, hvor de ikke modtog færre end 53.000 stemmer i den brugerbestemte pris. Prisen blev uddelt ved DMA showet i Glassalen i Tivoli d. 23. Februar 2008, hvor Kiss Kiss Kiss åbnede showet foran hele den danske musikbranche.

Den foreløbige kulmination for Kiss Kiss Kiss var da de i Juni 2008 stod foran 2000 mennesker i et proppet telt på årets Roskilde Festival. Koncerten fik 5/6 stjerner af MyMusic og følgende ord med på vejen:
“Det musikalske udtryk var tempofyldt og snævert. Men det gjorde tilsyneladende ikke noget. For hele koncerten igennem formåede bandet at fastholde alles opmærksomhed. Intensiteten var brændende, og ild syntes da også, at være et gennemgående tema for tekstskrivningen. Med tekstpassager som / Fire walk with me / og / Baby, wont you light my fire / refereredes til så tunge drenge som Lynch og Morrison. Det kunne lyde hovmodigt, og vi kender alle sagnet om Ikaros, som begav sig så tæt på solen, at hans vinger smeltede, så han styrtede i havet og døde. Det skete ikke for Kiss Kiss Kiss. (…) Som et flygtigt kys var de borte efter bare 35 minutter. Ikke nogle overflødigheder - ikke noget pis.
- Thorbjørn Nyander Poulsen, MyMusic

I August 2008 bragte GAFFA en stor artikel med Kiss Kiss Kiss, hvorefter der ventede et efterår med en række support tjanser for Dúné, en Soundvenue Tour og forberedelserne til Kiss Kiss Kiss’ debut album.

Mange pladeselskaber havde efterhånden henvendt sig i håb om at signe det ombejlede band. Men i December 2008 ringede den svenske A&R Ismail Samie (Der også har signet Lykke Li, Håkon Hellström og Kleerup), og tilbød en kontrakt med EMI Nordic.

Tre måneder senere blev kontrakten underskrevet og bandet kunne påbegynde indspilningen af deres debutalbum i selskab med producer Tomas Høffding, der også slår sine folder som bassist i bandet WhoMadeWho.

Første resultat af bandets samarbejde med Tomas Høffding er singlen ’Broken Hearts’ der blev sendt ud i danske æter i juni 2006 og straks fløj til vejrs! Således gik ’Broken Hearts’ straks nummer ét på Soundvenue HIgh5 og blev Ugens Uundgålige på P3 i uge 26!

Singlen er forløber for det endnu ikke navngivet album der er sat til at udkomme i primo 2010.
skandinavian news |
e-mail: skandinavian@skandinavian.dk | Vestergade 5 B | 8000 Aarhus C | tel. +45 86127722 | fax. +45 86127503