skandinavian_Artister > Jonas Breum

Jonas Breum
Jonas Breum udsender til foråret sit første soloalbum. Tre danske musikprofiler står bag udgivelsen.

Han er ikke noget ubeskrevet blad, Jonas Breum. Den 32-årige sangskriver har tidligere udsendt roste albums med Coolsville (2005) og BREUMM (2008), dog uden det store, kommercielle gennembrud. Siden har han arbejdet på egen hånd med en række dybt personlige sange.
Aktuelle koncerter
Jonas Breum
Ingen aktuelle koncerter
Luk
Jonas Breum
"Efter at have pisset rundt et par år i forskellige konstellationer føles det befriende rigtigt, at tage de sange, jeg har haft på hjerte længe og gå solo med dem. Jeg har løbet mange, lange omveje undervejs, men jeg føler nu, at jeg står med en plade, som ret enkelt og præcist indfanger stemninger, begivenheder og øjeblikke, der har haft betydning for mit liv," fortæller Jonas Breum.

Da sangene begyndte at cirkulere blandt venner og kolleger i musikbranchen, var der tre personer, som ikke kunne sidde resultatet overhørigt. Derfor stifter Tobias Kippenberger (Floor Is Made Of Lava),Sebastian Wolff (Kellermensch) og Simon Kvamm (Nephew / De Eneste To), nu pladeselskabet I Vores Navn, der har til formål at udsende Jonas Breums sange i pladeformat:
"Vi har i længere tid givet musikalske og forretningsmæssige input til Jonas. Nu har han skabt en så rørende plade om at forlade og fortryde, at vi føler os nødsaget til at danne et pladeselskab og udsende den. I Vores Navn." fortæller bagmændene.

Første single bliver sangen “Fjendemin” som udkommer d. 30. Januar 2012, mens albummet lander senere på året. Jonas Breum med band kan opleves live på Bremen Teater i København på lørdag d. 14 Januar.

For yderligere info kontakt Mads Rosted, A:larm music.
skandinavian news |
e-mail: skandinavian@skandinavian.dk | Vestergade 5 B | 8000 Aarhus C | tel. +45 86127722 | fax. +45 86127503