skandinavian_Artister > Jonah Blacksmith

Jonah Blacksmith
Brødrene Alstrup forener deres fædrene og musikalske ophav i konstellationen Jonah Blacksmith. Sangene og deres udtryk vokser ud af barndommens landsbysmedje på 'udkanten' af Danmark, hvor bedstefar gav den musikalske arv videre til to lærenemme drenge. Med Jonah Blacksmith hylder brødrene arven i et lige dele råt, inderligt og alternativt folk-udtryk så autentisk, at selv ekkoet af John Lennons korte eksil på egnen, før de blev født, vinder genklang.
Aktuelle koncerter
Jonah Blacksmith
Ingen aktuelle koncerter
Luk
Jonah Blacksmith
Siden de ku' gå, har Simon og Thomas levet ved musikken sammen med familien og hver for sig. Såvel som duo og sammen med bandet The Northern Trial oplyser brødrene i bogstavelig og overført betydning det dybe spor tilbage til et hjørne af kongeriget, hvor en mand holder ord, og hvor orkaner ikke trækker de store overskrifter.

En stribe roots-inspirerede studie-livesessions med The Northern Trail er det første den brede offentlighed får at se og høre til Jonah Blacksmith. Musikken lever i de flygtige øjeblikke i rummet mellem de otte spillemænd i deres tranceagtige rundkreds-musik, hvor energi og inderlighed går op i en højre enhed.

Jonah Blacksmith er Simon Alstrup og Thomas Alstrup.

skandinavian news |
e-mail: skandinavian@skandinavian.dk | Vestergade 5 B | 8000 Aarhus C | tel. +45 86127722 | fax. +45 86127503