skandinavian_artister > HIPSOMHAP

HipSomHap er Danmarks første rap-gruppe for børn!
Hiphop er en af de største musikgenrer i verden. Alligevel er der aldrig blevet lavet rap-musik til
børn i Danmark. Før nu...
Aktuelle koncerter
HIPSOMHAP
05/11-2017
Odense, Kulturmaskinen
22/01-2018
, LMS - Auning
23/01-2018
, LMS - Allingåbro
23/01-2018
, LMS - Grenaa
24/01-2018
, LMS - Aalborg
24/01-2018
, LMS - Aalborg SV
25/01-2018
, LMS - Støvring
25/01-2018
, LMS - Nibe
26/01-2018
, LMS - Brande
26/01-2018
, LMS - Nr. Snede
29/01-2018
, LMS - Eskilstrup
29/01-2018
, LMS - Nørre Alslev
30/01-2018
, LMS - Væggerløse
30/01-2018
, LMS - Nykøbing F
31/01-2018
, LMS - Vipperød
31/01-2018
, LMS - Regstrup
01/02-2018
, LMS - Holbæk
02/02-2018
, LMS - Frederikssund
Luk
HipSomHap er Danmarks første rap-gruppe for børn!
Den står nemlig på svedige beats og seje rim, når Anna Spejlæg og Johnny LigeGlad fortæller
sjove historier om at fyre den af og gøre det, man har lyst - også når de voksne ikke synes det er
verdens bedste ide. HipSomHap taler, rapper og synger med børnene, ikke bare til dem. Så glem
alt om guitar og rundbordspædagogik: HipSomHap er kommet for at gøre børnemusik cool.
Gruppen har allerede spillet 50 koncerter i hele landet og udgivet singlerne “Fredagsslik” (kendt
fra DR Ramasjang) og “Av!”, der har fået massiv opmærksomhed på de sociale medier, hvor
musikvideoen til nummeret er blevet set flere end 60.000 gange.
Nu er HipSomHap klar med hele debutalbummet ”Hop Lidt Mer”. Det handler om at slippe
hæmningerne og smide hænderne op – her er det okay at have krudt i røven og danse boogiewoogie
i fars fodboldsko. Albummets mange skægge og skæve fortællinger er spækket med
fængende hooks og hiphop-attitude i børnehøjde. Alt sammen bakket op af en topmoderne
lydside med catchy beats, man umuligt kan sidde stille til.
Ikke som andet børnemusik
HipSomHap består af Anna Bukh Jakobsen og Andreas Seebach, der har en række udgivelser og
samlet set flere end 1000 koncerter bag sig. De to rappere er trætte af kedelig børnemusik og har
en fælles mission om at give de helt unge musiklyttere en oplevelse af at blive taget seriøst.
Derfor opstod ideen om at danne Danmarks første rap-gruppe for børn. Og interessen har været
overvældende. Både små og store har lynhurtigt kastet deres kærlighed over HipSomHap.
”Meget børnemusik er velproduceret, men også lidt kedeligt. Vi vil gerne lave noget, der tager
børnene seriøst og har lidt mere kant. Det skal - for at sige det ligeud - være pissehamrende sjovt, og
børnene skal føle, at de er med i det”, forklarer Andreas Seebach.
Anna Bukh Jakobsen supplerer: ”Og så skal det være sejt – mindst lige så sejt, som det rap-musik
børnene kender fra radioen. Forskellen er bare, at vores musik er lavet til børn.”
”Hop Lidt Mer” udkom på Warner Music d. 19. maj 2017.
Aarhus: Nørre Allé 70A 1 - 8000 Aarhus C - tel. 86127722